5-2025 Solenergianlæg Kastvrå

Vedtagelse af kommuneplantillæg 5-2025 Solenergianlæg Kastvrå

Kommunalbestyrelsen godkendte den 16. december 2025 kommuneplantillæg 5-2025 Solenergianlæg Kastvrå

Offentlighedsperiode

Forslaget til kommuneplantillæg 5-2025 Solenergianlæg Kastvrå har været fremlagt til offentlig høring fra den 28 august 2025 til og med den 23 oktober 2025

Der blev i høringsperioden modtaget i alt 129 høringssvar. Heraf har fire foreninger indgivet høringssvar, fire myndigheder indgivet høringssvar, og bygherre har meddelt  et ændringsforslag,

Meddelte høringssvar kan findes på Haderslev Kommunes høringsportal et halvt år efter høringsperiodens udløb. Høringssvarene omhandler proces og politiske forhold, lokale hensyn og borgerinddragelse, forvaltningsretlige forhold, inhabilitet og neutralitet, overordnede planer, landskab og visuelle forhold, omfang og placering, natur og biodiversitet, vand, jord og arealanvendelse, befolkning og menneskers sundhed, kumulative forhold, økonomi, klimabelastning, kulturarv, sikkerhed og beredskab, demontering/reetablering, tilsyn og overvågning og forsyning.

Med baggrund i de indgivne høringssvar blev følgende ændringer vedtaget:

Tilføjelse i afsnitet om bevaringsværdig landskab, ny bevoksning ændrer ikke karakteren af udskiftningslandskabet.

 

Fremlæggelse af planen

Kommuneplantillæg 5-2025 Solenergianlæg Kastvrå finder du på: Høringer og afgørelser | Haderslev Kommune

Derudover kan planen ses på Plan- og Landdistriktsstyrelsens hjemmeside for plandata: plandata.dk.

Klagevejledning til endelig vedtagelse

Hvis du vil klage

Hvis du vil klage over retlige forhold i forbindelse med denne afgørelse truffet af Haderslev Kommune, jf. planlovens §58, stk. 1, nr. 3, kan du klage til Planklagenævnet via Klageportalen som kan tilgås via dette link: https://naevneneshus.dk. Du skal bruge MitID for at logge på.

Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen (Se betingelserne for at blive fritaget her).

Klagen sendes via Klageportalen til Haderslev Kommune.

På hjemmesiden af Nævnenes hus om planklagenævnet via dette link: https://naevneneshus.dk/planklagenaevnet/vejledning/ finder du også en klagevejledning

Klageberettigede

Du skal have en retlig interesse i sagens udfald for at være berettiget til at klage, jf. planlovens § 59.​

Klagefrist og gebyr

En klage skal være indgivet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke meddeles og offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. Udløber klagefristen på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. (for privatpersoner) eller 1800 kr. (for virksomheder og organisationer). Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.

Domstolsprøve

Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. planlovens § 62, stk. 1.

Er afgørelsen offentliggjort, regnes søgsmålsfristen fra offentliggørelsen.

Uanset om der anlægges retssag, er du forpligtet til at rette dig efter denne afgørelse, indtil domstolen måtte bestemme noget andet.

Baggrund og formål

Haderslev Kommune arbejder målrettet for at reducere CO₂-udledningen med 70 % i 2030 og opnå fuld CO₂-neutralitet inden 2050. Dette er beskrevet i kommunens klimaplan, som også fokuserer på at gøre kommunen mere robust og modstandsdygtig over for klimaforandringer. For at understøtte disse mål er dette kommuneplantillæg udarbejdet, så det bidrager til den grønne omstilling og realiseringen af de fastsatte klimamål.

Formålet med kommuneplantillægget er at udlægge et nyt ramme til tekniske anlæg i form af solcelleanlæg med tilhørende tekniske bygninger herunder batterianlæg og transformere ved Sommerstedvej, Kastvrå.

Der er samtidig med kommuneplantillægget udarbejdet en lokalplan, Lokalplan 14-4 solcelleanlæg i Kastvrå. Der er sideløbende med udarbejdelsen af planerne udarbejdet e miljøvurdering af tillægget, lokalplanen og projektet. Den sammenfattende redegørelse af miljøvurdering og miljøvurderingen er vedhæftet som bilag.

Planområdets beliggenhed og eksisterende forhold

Lokalplanområdet er beliggende i det åbne land og anvendes i dag som dyrket landbrugsareal og til teknisk anlæg i form af en vindmølle, der er opstillet i 1999. Området gennemskæres desuden af en 150 kV luftledning.

Inden for lokalplanområdet er der flere små områder med naturtyper, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Derudover er der registeret et fredet fortidsminde i form af en rundhøj fra oldtiden inden for planområdet. Fortidsmindet er omfattet af en 100 meter beskyttelseslinje.

Området har et samlet areal på ca. 42 ha og udgøres af matr.nr. 366, 367 og 368 Sommersted Ejerlav, Sommersted, samt del af matr.nr. 115 Kastvrå, Sommersted.

Terrænet inden for området er relativt fladt med enkelte bakker og lavninger.

KORT - Kommuneplantillæggets afgrænsning vist med blå

Indhold

Kommuneplantillægget fastlægger områdets anvendelse til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg. Med kommuneplantillægget laves en ny ramme 14.21.TA.01 Solcelleanlæg ved Kastvrå. Rammebestemmelser og geometrisk afgrænsning for de omtalte rammeområder fremgår af de følgende sider.

Kommuneplan 2025-2037 for Haderslev Kommune

Hovedstruktur og retningslinjer

Planområdet er helt eller delvist omfattet af følgende kommuneplanretningslinjer:

3.1.1 Særligt værdifulde landbrugsområder

I områder, der er udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder, skal landbrugets udviklingsplaner og investeringsinteresser vægtes højt.

Der er udpeget særligt værdifulde landbrugsområder inden for lokalplanområdet.
Haderslev Kommune har i sin klimaplan fastsat målsætninger for etablering af vedvarende energi, hvor kommunen ønsker at opnå en selvforsyningsgrad med vedvarende energi inden 2030. Dette vil i henhold til klimaplanens tiltagskatalog, forudsætte, at der inden 2030 etableres mindst 250 ha solenergianlæg i Haderslev Kommune. Udbygning af solenergianlæg kan kun ske på landbrugsjord. Etablering af et solcelleanlæg inden for lokalplanområdet sker som del af udviklingen og omstillingen af et aktivt lokalt landbrug til også at omfatte produktion af vedvarende energi. Dermed understøttes kommuneplanens målsætning.

KORT - Særligt værdifulde landbrugsarealer markeret med brun.

3.3.1 Lavbundsarealer og lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder

Lavbundsarealer skal som udgangspunkt friholdes for byggeri og anlæg, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau genskabes, eller som kan hindre muligheden for, at det vilde dyre- og planteliv styrkes. Nye anlæg, herunder tekniske anlæg, veje m.v., der nødvendigvis skal placeres på lavbundsarealer, skal udformes, så muligheden for naturgenopretning på lavbundsarealet i øvrigt ikke går tabt. Anlægget skal udformes, så det kan tåle en højere vandstand.
Lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder og lavbundsarealer, som er potentielt egnede som vådområder, skal friholdes for byggeri og anlæg, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau kan genskabes.

Der er udpeget lavbundsarealer i det nordøstlige hjørne af lokalplanområdet.
Anlægget udformes, så det kan tåle en højere vandstand og generelt er landbrugsjord på lavbund betragtet som marginale på grund af lavere udbytter, eller større driftsomkostninger i forhold til andre jorder. Dette gør dem særligt interessante i forhold til opstilling af solceller. Anvendelsen vurderes at være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for lavbundsarealer og lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder.

KORT - Lavbundsarealer markeret, se signaturforklaring

3.4.2 Naturområder, herunder de særligt værdifulde naturområder

Naturområderne skal sikres et mangfoldigt og varieret dyre- og planteliv. Hvis der helt undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse, som forringer et naturområde, skal der stilles krav om udlægning af nye naturarealer, så naturværdierne samlet set bliver fastholdt eller forbedret. Dette gælder også for byggeri eller arealanvendelse, som finder sted uden for selve naturområdet, hvis det påvirker naturområdet.

Naturområderne må ikke inddrages til anden eller mere intensiv anvendelse, medmindre naturværdierne samlet bliver fastholdt eller forbedret. Hvor byggeri sker op til et naturområde, skal der etableres en fri zone mellem naturområdet og ny bebyggelse. Der skal stilles vilkår, der sikrer overlevelse og fortsat udbredelse af de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af de særligt værdifulde naturområder.

Der er udpeget naturområder inden for lokalplanområdet, herunder §3-Beskyttede naturtyper som eng, mose og søer. Der holdes en fri zone på 10 meter mellem naturområderne og solcelleanlægget. Anvendelsen vurderes at være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer om naturbeskyttelse, og områderne holdes fri for bebyggelse.

KORT - Særligt værdifulde naturtyper herunder beskyttede naturtyper

3.4.3 Økologiske forbindelser, potentielle økologiske forbindelser og potentielle naturområder

I de økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser skal dyr og planters naturlige bevægelsesveje styrkes. Her må ændringer i arealanvendelsen, bl.a. etablering af nye, større anlæg, ikke i væsentlig grad forringe dyre- og plantelivets spredningsmuligheder.
Ved byggeri, anlæg eller ombygning af veje, jernbaner eller lignende, der vil afskære en økologisk forbindelse, skal der stilles krav om tiltag, der sikrer hensynet til en mere sammenhængende natur, eller der skal etableres faunapassager, hvor der er behov for det.

En faunapassage i en bredde af ca. 30 meter etableres for at varetage de økologiske og potentielle økologiske forbindelser samt biologiske bevaringsinteresser i området. Vildtpassagen oprettes i samme tracé som højspændingsledningen, der gennemskærer området. Anvendelsen vurderes at være i overensstemmelse med retningslinjerne i kommuneplanen for økologiske forbindelser.

KORT - Økologiske forbindelser markerte med grøn flade, potentielle økologiske forbindelser markeret med grøn skravering.

3.5.1 Bevaringsværdige landskaber

De bevaringsværdige landskaber skal som hovedregel friholdes for byggeri og anlæg. Hvor byggeri og anlæg tillades, skal det ske ved, at placering, skala, orientering,
farvevalg og arkitektur tilpasses det konkrete landskab. Hermed sikres, at landskabets karakter, herunder de geologiske, kulturhistoriske og oplevelsesmæssige værdier, ikke
forringes.

Ændringer i beplantning, terræn og arealanvendelse inden for bevaringsværdige landskaber skal så vidt muligt tilpasses landskabets karakter. Større byggerier uden for de bevaringsværdige landskaber må ikke forringe de visuelle og oplevelsesmæssige værdier i de bevaringsværdige landskaber.

Hele den sydlige del af lokalplanområdet er udpeget som bevaringsværdigt landskab.

Det vurderes, at etableringen af nye beplantningsbælter ikke vil ændre udskiftningslandskabets karakter, idet denne type struktur allerede udgør et velkendt og integreret element i det eksisterende landskab.
Bygninger og anlæg bør ikke for at medføre en væsentlig visuel påvirkning af landskabet, det vurderes at den afskærmende beplantningsbælter, er tilstrækkelig for at bevare karakteren af de overordnede landskabstræk. Bebyggelsens ydre fremtræden kan evt. tilpasses typologier man kender fra området i dag med saddeltag på melem 15 og 35 graders taghældning.

KORT - Bevaringsværdigt landskab markeret med grøn.

3.5.2 Større sammenhængende landskaber

De større sammenhængende landskaber skal som udgangspunkt friholdes for større byggeri og større tekniske anlæg, som slører de visuelle og landskabelige sammenhænge, påvirker landskabernes uforstyrrede karakter, og som har konsekvenser for det karakteristiske og oplevelsesrige i nabolandskaberne.

Inden for de større sammenhængende landskaber tillades større byggerier og større tekniske anlæg kun, hvis de ved placering og udformning kan indpasses i landskabet, så de ovenstående hensyn varetages. Den allernordligste del af lokalplanområdet er udpeget som større sammenhængende landskab (lysegrøn markring på kortet).

Planområdet er beliggende inden for område Maugstrup, Simmersted og Sommersted og landskabskarakterområdet Maugstrup udskiftningslandskab, stationsby og mosaiklandsby.
Den bevaringsværdige udpegning er begrundet i områdets naturværdier med tydelige hegnsstrukturer, diger med levende hegn, som stråler ud i landskabet, markante skovområder og det forhold, at de særlige oplevelser er stjerneudskiftningslandskabet i et bakkelandskab.

Kommuneplanens retningslinjer sigter mod at varetage landskabelige hensyn, hvilket imidlertid ikke er en forhindring for opstilling af et solenergianlæg, idet anlægget ikke medfører ændringer i ejendomsstrukturen eller eksisterende hegnsstruktur i området, Det eksisterende udskiftningslandskab i området bevares. Det fremgår her, at de bevaringsværdige landskaber som hovedregel skal friholdes for byggeri og anlæg. Der åbnes samtidig muligheder for, at eventuelt byggeri kan tillades, såfremt det tilpasses de konkrete forhold, med henblik på at sikre landskabets bærende landskabelige, kulturhistoriske og oplevelsesmæssige værdier. Ligeledes indpasses solenergianlægget ved Kastvrå i et område, der i forvejen er præget af tekniske anlæg i form af vindmøller og højspændingsledninger, hvilket også er en målsætning for kommuneplanen i forbindelse med planlægning i det åbne land.

Solenergianlæggets tilstedeværelse vurderes derfor ikke at påvirke det omkringliggende bevaringsværdige landskabs kvaliteter væsentligt, idet ny bevoksning i form af tæt beplantning vil omkranse anlægget og skærme for indkig.

 

KORT - Større sammenhængende landskaber markeret med turkis.

5.8.1 Højspændingsanlæg

Der reserveres 200 meter brede arealer til fremføring af planlagte højspændingsforbindelser med en spænding på 400 kV og 150 kV. På arealer, der er omfattet af reservationerne, må der ikke udlægges areal til byformål mv. gives tilladelse til opførelse af boliger, institutioner eller erhverv eller iværksættes andre tiltag, som kan hindre etableringen af højspændingsforbindelserne.

Arealer under højspændingsforbindelsen inden for lokalplanområdet friholdes for tekniske installationer, og arealerne udlægges til faunapassage. Anvendelsen vurderes at være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for højspændingsanlæg.

6.1.1 Støjkonsekvenszone

Støjbelastede områder må ikke udlægges til støjfølsom anvendelse. Omkring anlæg eller aktiviteter, der kan give væsentlige støjgener for omgivelserne, udlægges støjkonsekvenszoner, hvor der kan forekomme støjniveauer, der overskrider de vejledende grænseværdier. I støjkonsekvenszoner kan der ikke udlægges områder til støjfølsom anvendelse (som f.eks. boliger), før det er dokumenteret, at det samlede støjniveau er acceptabelt.
Der er udpeget støjbelastede arealer omkring de eksisterende vindmøller i området. Idet den fremtidige anvendelse er solceller og tekniske anlæg, og afstanden fra solcelleanlægget er 200 meter til nærmeste beboelse, vurderes støjen fra invertere mv. ikke at være hørbar. Anvendelsen vurderes at være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer om støjfølsom anvendelse.

KORT - Støjkonsekvenszone markeret med brun

Miljøvurdering

Haderslev Kommune har besluttet at Kommuneplantillæg 5-2025 samt lokalplan 14-4 er omfattet af krav om miljøvurdering jf. miljøvurderingsloven (LBK nr. 4 af 03. januar 2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)).

Miljørapportens vurderinger omfatter både kommuneplantillæg og lokalplan. Lokalplan er udarbejdet sideløbende med kommuneplantillægget.

Miljøvurdering af konkrete projekter (VVM)

Ansøger har anmodet om, at projektet skal undergå en miljøkonsekvensvurdering, og da Haderslev Kommune har vurderet, at planen skal miljøvurderes, har Haderslev Kommune på opfordring fra bygherren besluttet, at de to miljøvurderinger sammenskrives i et dokument: Miljøvurdering af kommuneplantillæg nr. 5-2025, lokalplan 14-4 og det konkrete projekt. Forud for udarbejdelsen af miljøvurdering er der gennemført en afgrænsning af miljøvurderingens omfang med henblik på at fastlægge miljørapportens indhold og omfang.

Miljøvurderingen kan ses som bilag.

Habitatscreening

Der er foretaget en foreløbig vurdering i henhold til EU-habitatdirektivet og til bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek. 1383 af 26. nov. 2016).

Ifølge EU-habitatdirektivet er en række dyre- og plantearter strengt beskyttede, og en plan kan ikke vedtages, hvis der sker væsentlig negativ påvirkning af Natura 2000-områder eller arter på habitatdirektivets bilag IV.

Det vurderes, at projektets aktiviteter ikke vil medføre væsentlig negativ påvirkning af Natura 2000-områder. Nærmeste Natura 2000-område ligger ca. 7 km syd for projektet, og der er ingen væsentlig indirekte påvirkning fra projektet. I forbindelse med miljøvurdering af plan og projekt er der udarbejdet en væsentlighedsvurdering til vurdering af om plan og projekt vil medføre en væsentlig påvirkning af bevaringsstatus for arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne.

Væsentlighedsvurdering er vedlagt som bilag til miljørapporten som kan ses sammen med planen.

På baggrund af Naturstyrelsens oversigt over bilag IV-arter i Danmark og ud fra oplysninger om deres udbredelse, krav til levesteder og foreliggende oplysninger om kendte lokale forekomster, er der foretaget en vurdering af projektets mulige påvirkning af arterne.

Følgende nye rammeområder bliver udlagt i tillægget:

14.21.TA.01 - Teknisk anlæg Sommerstedvej