Vedtagelse af kommuneplantillæg 12-2025 Solenergianlæg ved Strandelhjørn
Kommunalbestyrelsen godkendte den 29. september 2026 kommuneplantillæg 12-2025 Solenergianlæg ved Strandelhjørn.
Offentlighedsperiode
Forslaget til kommuneplantillæg 12-2025 Solenergianlæg ved Strandelhjørn har været fremlagt til offentlig debat fra den 30. marts 2026 til og med den 25. maj 2026.
I høringsperioden modtog Haderslev Kommune 15 høringssvar.
Klagevejledning til endelig vedtagelse.
Hvis du vil klage
Hvis du vil klage over retlige forhold i forbindelse med denne afgørelse truffet af Haderslev Kommune, jf. planlovens §58, stk. 1, nr. 3, kan du klage til Planklagenævnet via Klageportalen som kan tilgås via dette link: https://naevneneshus.dk. Du skal bruge MitID for at logge på.
Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen (Se betingelserne for at blive fritaget her).
Klagen sendes via Klageportalen til Haderslev Kommune.
På hjemmesiden af Nævnenes hus om planklagenævnet via dette link: https://naevneneshus.dk/planklagenaevnet/vejledning/ finder du også en klagevejledning
Klageberettigede
Du skal have en retlig interesse i sagens udfald for at være berettiget til at klage, jf. planlovens § 59.
Klagefrist og gebyr
En klage skal være indgivet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. I tilfælde, hvor en afgørelse træffes indirekte og således ikke meddeles og offentliggøres, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor klageren har fået kendskab til afgørelsen. Udløber klagefristen på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900 kr. (for privatpersoner) eller 1800 kr. (for virksomheder og organisationer). Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen.
Domstolsprøve
Hvis du vil indbringe afgørelsen for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt, jf. planlovens § 62, stk. 1.
Er afgørelsen offentliggjort, regnes søgsmålsfristen fra offentliggørelsen.
Uanset om der anlægges retssag, er du forpligtet til at rette dig efter denne afgørelse, indtil domstolen måtte bestemme noget andet.
Baggrund og formål
Haderslev Kommune arbejder målrettet for at reducere CO₂-udledningen med 70 % i 2030 og opnå fuld CO₂-neutralitet inden 2050. Dette er beskrevet i kommunens klimaplan, som også fokuserer på at gøre kommunen mere robust og modstandsdygtig over for klimaforandringer. For at understøtte disse mål er dette kommuneplantillæg udarbejdet, så det bidrager til den grønne omstilling og realiseringen af de fastsatte klimamål.
Formålet med kommuneplantillægget er at udlægge en ny ramme til tekniske anlæg i form af solcelleanlæg med tilhørende tekniske bygninger herunder batterianlæg og transformere ved Diagonalvej, Strandelhjørn.
Der er samtidig med kommuneplantillægget udarbejdet en lokalplan, Lokalplan 16-3 Solenergianlæg ved Strandelhjørn. Der er sideløbende med udarbejdelsen af planerne udarbejdet en miljøvurdering af tillægget, lokalplanen og projektet.
Planområdets beliggenhed og eksisterende forhold
Lokalplanområdet er beliggende nord for landsbyen Strandelhjørn i den sydlige del af Haderslev Kommune og består i dag primært af intensivt dyrkede landbrugsarealer.
Inden for området findes desuden mindre landskabselementer i form af eksisterende læbælter og levende hegn langs matrikelskel, som historisk er etableret for at afgrænse ejendomme og give læ for marker og veje. Disse beplantningsstrukturer har værdi både landskabeligt og biologisk, idet de fungerer som spredningskorridorer for dyrelivet og levested for mange arter.
I og omkring lokalplanområdet er der flere områder med eng, hede og søer der er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven § 3, Det skal igennem lokalplanens bestemmelser sikres, at der opretholdes en bygningsfri zone i en afstand på 10 meter omkring de beskyttede naturtyper.
Mellem lokalplanområdets østlige og vestlige sektion løber Nipså, der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 og omfattet af en åbeskyttelseslinje, der sikrer en streng beskyttelse af arealerne inden for 150 meter på hver side af åen.
Området ved Strandelhjørn er en del af et større sammenhængende landskab, der er karakteriseret ved stor skala og vidstrakte kig ud over store markflader. De store markflader består desuden af levende hegn, som er med til skabe rum og struktur i området.
Lokalplanområdet har et samlet areal på ca. 94 ha og udgøres af matr.nr. 131 og 159 Strandelhjørn, Bevtoft i sin helhed samt en del af matr.nr. 394, 428, 432, 438, 440 og 443 Strandelhjørn, Bevtoft.
Lokalplanområdet ligger i kote 40,00-50,00 m/DVR90 med et generelt fald mod vestsydvest.
KORT - Kommuneplantillæggets afgrænsning vist med orange.
Indhold
Kommuneplantillægget fastlægger områdets anvendelse til teknisk anlæg i form af solcelleanlæg. Med kommuneplantillægget laves en ny ramme 16.20.TA.01 Solenergianlæg ved Strandelhjørn. Rammebestemmelser og geometrisk afgrænsning for de omtalte rammeområder fremgår af de følgende sider.
Kommuneplan 2025-2037 for Haderslev Kommune
Hovedstruktur og retningslinjer
Planområdet er helt eller delvist omfattet af følgende kommuneplanretningslinjer:
3.1.1 Særligt værdifulde landbrugsområder
I områder, der er udpeget som særligt værdifulde landbrugsområder, skal landbrugets udviklingsplaner og investeringsinteresser vægtes højt.
En del af lokalplanområdet er udpeget som særligt værdifulde landbrugsarealer. Inden for de særligt værdifulde landbrugsområder skal landbrugets udviklingsplaner og investeringsinteresser vægtes højt.
Etablering af et solenergianlæg inden for lokalplanområdet sker som en del af udviklingen og den grønne omstilling i Haderslev Kommune. I den forbindelse skal en del af landbrugsarealerne overgå til energiproduktion.
På den baggrund vurderes det, at lokalplanen understøtter kommunens målsætning og er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer vedrørende særligt værdifulde landbrugsområder.
KORT - Særligt værdifulde landbrugsarealer markeret med brun.
3.2.1 Skovrejsningsområder
Lokalplanområdet er udpeget som område, hvor skovrejsning er uønsket. Lokalplanen muliggør ikke skovrejsning og er dermed i overensstemmelse med kommuneplanen.
KORT - Områder med uønsket skovrejsning er markeret med grøn.
3.3.1 Lavbundsarealer og lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder
En stor del af lokalplanområdet er udpeget som lavbundsareal og lavbundsarealer, der kan genoprettes til vådområder. Lavbundsarealerne knytter sig til Nipså, der afgrænser den østlige og vestlige del af lokalplanområdet. Kommuneplanens retningslinjer angiver, at lavbundsarealer som udgangspunkt skal friholdes for byggeri og anlæg, som kan forhindre, at det naturlige vandstandsniveau genskabes eller muligheden for at det vilde dyre- og planteliv styrkes.
Lavbundsarealet strækker sig over et større areal på tværs af Tønder, Aabenraa og Haderslev Kommune, der er gået sammen i et tværkommunalt samarbejde om at etablere et lavbundsprojekt på 633 ha. Lokalplanen er tilpasset lavbundsprojektet således, at arealerne omkring Nipså ikke er en del af lokalplanområdet. På baggrund af ovenstående vurderes det, at lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer vedrørende lavbundsarealer.
KORT - Lavbundsarealer markeret, se signaturforklaring
3.4.2 Naturområder, herunder de særligt værdifulde naturområder
Naturområderne skal sikres et mangfoldigt og varieret dyre- og planteliv. Hvis der helt undtagelsesvis tillades byggeri eller arealanvendelse, som forringer et naturområde, skal der stilles krav om udlægning af nye naturarealer, så naturværdierne samlet set bliver fastholdt eller forbedret. Dette gælder også for byggeri eller arealanvendelse, som finder sted uden for selve naturområdet, hvis det påvirker naturområdet.
Naturområderne må ikke inddrages til anden eller mere intensiv anvendelse, medmindre naturværdierne samlet bliver fastholdt eller forbedret. Hvor byggeri sker op til et naturområde, skal der etableres en fri zone mellem naturområdet og ny bebyggelse. Der skal stilles vilkår, der sikrer overlevelse og fortsat udbredelse af de arter og naturtyper, der ligger til grund for udpegningen af de særligt værdifulde naturområder.
Der er udpeget naturområder inden for lokalplanområdet, herunder §3-Beskyttede naturtyper som eng, mose og søer. Der holdes en fri zone på 10 meter mellem naturområderne og solcelleanlægget. De udpegede naturområder i den sydlige del af området er blevet undersøgt og vurderes til ikke, at være et naturområde. Derfor vurderes anvendelsen at være i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer om naturbeskyttelse, og områderne holdes fri for bebyggelse.
KORT - Særligt værdifulde naturtyper herunder beskyttede naturtyper markeret med grøn.
3.4.3 Økologiske forbindelser, potentielle økologiske forbindelser og potentielle naturområder
I de økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser skal dyr og planters naturlige bevægelsesveje styrkes. Her må ændringer i arealanvendelsen, bl.a. etablering af nye, større anlæg, ikke i væsentlig grad forringe dyre- og plantelivets spredningsmuligheder.
Ved byggeri, anlæg eller ombygning af veje, jernbaner eller lignende, der vil afskære en økologisk forbindelse, skal der stilles krav om tiltag, der sikrer hensynet til en mere sammenhængende natur, eller der skal etableres faunapassager, hvor der er behov for det.
Anvendelsen til solenergianlæg medføre, at arealerne under og omkring solcellepanelerne overgår til ekstensivering. Dermed vurderes det, at dyr og planter fortsat har mulighed for at sprede sig i de nære arealer.
Lokalplanområdet forbedres med omlægningen fra intensiv landbrugsdrift til solenergianlæg og de økologiske spredningsmuligheder for dyr og planter forventes at blive væsentligt styrket i forhold til den nuværende konventionelle landbrugsdrift på arealerne.
KORT - Økologiske forbindelser markerte med grøn flade, potentielle økologiske forbindelser markeret med grøn skravering.
3.5.2 Større sammenhængende landskaber
Lokalplanområdet er i sin helhed beliggende inden for et område, der er udpeget som større sammenhængende landskab i Haderslev Kommuneplan 2025-2037. Det sammenhængende landskab benævnes Nipså og udgør ca. 3.360 hektar. Planområdet på ca. 95 hektar udgør således cirka 2,8% af det samlede udpegede landskabsområde.
Områderne skal som udgangspunkt friholdes for tekniske anlæg, der slører de visuelle og landskabelige sammenhænge, påvirker landskabernes uforstyrrede karakter og som har konsekvenser for det karakteristiske og oplevelsesrige i nabolandskaberne. Tekniske anlæg, der placeres inden for de større sammenhængende landskaber skal indpasses i landskabet, så de landskabsmæssige hensyn varetages.
Landskabskarakter og geomorfologi
Det større sammenhængende landskab omkring Nipså er en del af landskabskarakterområdet nr. 13, Toftlund bakkeø, i Haderslev Kommunes landskabskarakteranalyse. Området er karakteriseret som forholdsvist robust på baggrund af den store skala og de tydelige geologiske træk. Landskabets primære sårbarhed findes omkring overgangene mellem hedeslette og bakkeø samt ved Nipså-ådalens erosionsdal, som ikke bør sløres ved bebyggelse, beplantning eller terrænændringer.
Geomorfologisk er lokalplanområdet primært beliggende på hedeslette, mens der er bakkeøer mod både øst og vest. Planområdets østlige og vestlige dele strækker sig delvist op på de omgivende bakkeøer. Landskabet omkring lokalplanområdet er domineret af store markparceller, der mange steder er delvist afgrænset af læhegn, en struktur der er karakteristisk for hedesletteområder med intensiv landbrugsdrift. Bakkelandskaberne har ofte kapacitet til at skjule lave tekniske anlæg, mens de modsat er sårbare overfor høje dominerende anlæg. I det bakkede landskab bør nyt byggeri og tekniske anlæg generelt have en lav og homogen karakter og placeres lavt i landskabet.
Projektets indpasning i landskabet
På baggrund af landskabskarakterens robusthed, lokalplanområdets geomorfologiske kontekst og projektets begrænsede andel af det større landskab (2,8%) vurderes projektet foreneligt med landskabsinteresserne af følgende årsager:
Beskyttelse af kritiske landskabselementer: Åbeskyttelseslinjen langs Nipså overholdes fuldt ud med en 300 meter bred buffer, hvilket sikrer, at den mest sårbare zone omkring ådalen og overgangen mellem hedeslette og erosionsdal friholdes fuldstændigt. De væsentlige udsigter over ådalen og de karaktergivende landskabsovergange bevares dermed uberørte.
Omgivende bakkeøers afskærmende funktion: Lokalplanområdets placering primært på hedeslette mellem bakkeøer mod øst og vest betyder, at anlægget placeres lavt i landskabsrummet. De omgivende bakkeøer fungerer som naturlig ramme og bidrager til visuel afskærmning. Set fra de højere bakkeøer vil anlægget ligge i bunden af landskabsrummet og fremstå mindre dominerende end et anlæg placeret eksponeret på selve bakkeøen.
Lav konstruktionshøjde tilpasset hedeslette: Solcellepanelernes maksimale højde på maksimalt 3,5 meter sikrer, at anlægget visuelt ”lægger sig” i det flade hedesletteterræn uden at skabe markante vertikale forstyrrelser. Den begrænsede højde udnytter bakkelandskabets kapacitet til at absorbere lave tekniske anlæg og sikrer, at anlægget ikke bryder horisontlinjer eller påvirker silhuetterne af de omgivende bakkeøer.
Sektionering og landskabelig strukturering: Solenergianlægget opdeles i sektioner, der afskærmes af differentierede randbeplantningsbælter med bredder på 5, 7 og 10 meter tilpasset den konkrete sårbarhed og vigtige udsigtslinjer. Randbeplantningen etableres langs sektionernes ydre afgrænsning og fungerer som visuel afskærmning set udefra. Den differentierede bredde sikrer, at de mest sårbare zoner med størst indkig eller eksponering mod vigtige udsigtslinjer afskærmes med de bredeste beplantningsbælter (10 meter), mens områder med mindre sårbarhed kan afskærmes med smallere bælter (5-7 meter). Denne struktur relaterer sig til hedeslettens eksisterende landskabelige karakter med læhegn og markparceller.
Bevaring af eksisterende strukturer: Eksisterende læhegn i den østlige del af planområdet bevares for at opretholde den karakteristiske landskabsstruktur i hedesletteområdet og for at bryde den visuelle sammenhæng i anlægget set fra Strandelhjørn og de østlige bakkeøer. Fra Strandelhjørn vil dele af anlægget kunne ses over eksisterende beplantning, men den visuelle påvirkning reduceres væsentligt over tid i takt med de nye randbeplantningsbælters vækst. Beplantningen sammensættes af hjemmehørende arter, der styrker landskabets grønne struktur og hedeslettekarakterens traditionelle læhegnsstruktur.
Proportional landskabspåvirkning: Planområdets begrænsede andel af det større sammenhængende landskab (2,8%) sikrer, at det samlede landskabs karakter, sammenhæng og læsbarhed ikke påvirkes væsentligt. De bærende landskabstræk, overgangen mellem bakkeø og hedeslette, Nipså-ådalen, og de omgivende bakkeøersdominans, bevares intakte.
Reversibilitet: Solcelleanlægget er en midlertidig arealanvendelse med en forventet driftsperiode på 30-40 år, hvorefter arealerne kan returneres til landbrugsdrift uden varige landskabelige forandringer. I modsætning til permanent bebyggelse eller terrænændringer efterlades ingen varige spor i landskabets geomorfologi.
Samlet vurdering
På baggrund af ovenstående vurderes det, at lokalplanens realisering kan ske under hensyntagen til det større sammenhængende landskabs værdier. De kritiske landskabselementer omkring Nipså-ådalen og overgangene mellem hedeslette og bakkeø beskyttes, anlægget placeres lavt i landskabsrummet med omgivende bakkeøer som naturlig ramme, og den begrænsede konstruktionshøjde sikrer, at anlægget ikke dominerer landskabsbilledet. Anlægget struktureres i forhold til hedeslettens eksisterende karakter med læhegn og markparceller. Projektet vurderes således foreneligt med kommuneplanens retningslinjer for placering af tekniske anlæg i større sammenhængende landskaber, idet de landskabsmæssige hensyn varetages gennem konkrete afværgeforanstaltninger og respekt for landskabets bærende karaktertræk.
KORT - Større sammenhængende landskaber markeret med tyrkis.
KORT - Geomorfologi se signaturforklaring.
5.5.1 Lokalisering af store, fritstående solenergianlæg
Haderslev Kommuneplan indeholder ikke egentlige udpegede områder til placering af store, fritstående solenergianlæg, men der er oplistet retningslinjer herfor.
I kommuneplanens retningslinjer er det angivet, at store fritstående solenergianlæg kan placeres i tilknytning til bymæssig bebyggelse eller i det åbne land. I det åbne land skal solenergianlæg som udgangspunkt placeres på landbrugsarealer uden natur-, landskabs- eller kulturhistoriske interesser. Hensynet til forsvaret og de jordbrugsmæssige interesser skal ligeledes varetages. Dertil er det angivet, at store hegnede anlæg ikke må skabe barriere for vildtets passage i landskabet eller hindre offentlighedens adgang til den omgivende natur.
Med hensyn til afstanden til beboelse og landsbyer angiver retningslinjerne, at solenergianlæg bør opstilles i en afstand på mindst 150 meter fra afgrænsede landsbyer og boliger, hvor der alene planlægges for opstilling af solceller på én side af beboelsen. Hvis der planlægges for opstilling af solceller på mere end én side af en beboelse, bør der fastsættes en længere afstand på baggrund af en konkret vurdering. Afstandskravet gælder ikke for ejeren af solenergianlæggets egen beboelse. Afstandskravet kan fraviges på baggrund af en konkret vurdering af de stedspecifikke forhold.
Lokalplanområdet er beliggende inden for et område, der i kommuneplanen er udpeget som større sammenhængende landskab og dele af lokalplanområdet er udpeget som henholdsvis naturbeskyttelsesområde, økologisk forbindelse og potentiel økologisk forbindelse i Haderslev Kommuneplan 2025-2037. Der er redegjort herfor i de foregående afsnit.
Lokalplanområdet er opdelt i to sektioner omkring åbeskyttelseslinjen langs Nipså, som fortsætter sin nuværende anvendelse til landbrug uden for lokalplanens område. Denne opdeling mindsker lokalplanområdets samlede barriereeffekt, idet landbrugsarealet inden for åbeskyttelseslinjen kan fungere som en naturlig korridor, som sikrer passage for større pattedyr, herunder hjortearter som rådyr og kronhjort.
For at skærme anlægget foreskriver retningslinjerne, at der skal etableres beplantning og at omfanget heraf fastlægges i lokalplanlægningen så der sker en tilpasning til det enkelte projekt i hvert tilfælde. Lokalplanen indeholder bestemmelser, der skal sikre, at der etableres afskærmende beplantning langs lokalplanområdets ydre grænse. Beplantningsbælterne varierer i bredde som vist på kortbilag 3.
Der er kun én bolig i nærhed til lokalplanområdet, hvor der planlægges for opstilling af solceller på mere end én side af beboelsen. Der er tale om Gelsåvej 103, 6541 Bevtoft, hvor der opstilles solceller mod nord og øst. Mod øst er der en afstand på ca. 960 meter til lokalplanområdet, mens afstanden til delområde I, hvor der må opstilles solcellepaneler er ca. 1.100 meter.
På baggrund af ovenstående vurderes det, at lokalplanen er i overensstemmelse med retningslinjerne vedrørende lokalisering af store, fritstående solenergianlæg.
Miljøvurdering
Haderslev Kommune har besluttet at Kommuneplantillæg 12-2025 samt lokalplan 16-3 er omfattet af krav om miljøvurdering jf. miljøvurderingsloven (LBK nr. 4 af 03. januar 2023 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)).
Miljørapportens vurderinger omfatter både nærværende forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan. Lokalplanforslaget er udarbejdet sideløbende med kommuneplantillægget.
Miljøvurdering af konkrete projekter (VVM)
Ansøger har anmodet om, at projektet skal undergå en miljøkonsekvensvurdering, og da Haderslev Kommune har vurderet, at planen skal miljøvurderes, har Haderslev Kommune på opfordring fra bygherren besluttet, at de to miljøvurderinger sammenskrives i et dokument: Miljøvurdering af kommuneplantillæg nr. 12-2025, lokalplan 16-3 og det konkrete projekt. Forud for udarbejdelsen af miljøvurdering er der gennemført en afgrænsning af miljøvurderingens omfang med henblik på at fastlægge miljørapportens indhold og omfang.
Miljøvurderingen fremlægges i offentlig høring og hos berørte myndigheder sammen med planforslag og kan ses som bilag i lokalplan.
Habitatscreening
Der er foretaget en foreløbig vurdering i henhold til EU-habitatdirektivet og til bekendtgørelse om administration af planloven i forbindelse med internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (bek. 1383 af 26. nov. 2016).
Ifølge EU-habitatdirektivet er en række dyre- og plantearter strengt beskyttede, og en plan kan ikke vedtages, hvis der sker væsentlig negativ påvirkning af Natura 2000-områder eller arter på habitatdirektivets bilag IV.
Habitatscreening for Strandelhjørn-området har vurderet projektets potentielle påvirkning af Natura 2000-område nr. 92 Pamhule skov og Stevning Dam (Habitatområde nr. 81 og Fuglebeskyttelsesområde nr. 59), der ligger ca. 9 km nordøst for projektområdet.
Screeningen konkluderer, at der ikke er direkte påvirkning af habitatnaturtyper eller af arter på udpegningsgrundlaget. Afstanden mellem projektområdet og Natura 2000-området sikrer, at der ikke sker påvirkning gennem forstyrrelser, støj, luftforurening eller ændringer i vandløbsforhold.
Projektet vurderes ikke at medføre væsentlige påvirkninger af bilag IV-arter, herunder flagermus, odder og padder. De planlagte projektforudsætninger med bygningsfrie zoner og naturvenlig drift sikrer, at lokalplanområdets funktionalitet som levested og spredningskorridor for beskyttede arter fastholdes eller forbedres.
På baggrund af habitatscreeningen konkluderes det, at projektet ikke vil medføre væsentlige påvirkninger af Natura 2000-områder eller af bilag IV-arter, og at der derfor ikke er behov for udarbejdelse af en egentlig konsekvensvurdering efter habitatbekendtgørelsen.