Haderslev Kommunes Vision

I Haderslev Kommune lykkes vi gennem det løsningsorienterede samarbejde mellem borgere, erhvervsliv og uddannelser. Her samarbejder vi, fordi gode nabo- og partnerskaber gør os stærkere, end vi kan være hver for sig. FN's verdensmål og det aktive medborgerskab er det grundlag for innovation og bæredygtig udvikling, der løfter vores kommune til mere end en geografisk fællesnævner. Vi er aktive med hjerte og vilje, fordi det at stå sammen om noget større end os selv er lige så meget vores lokale historie, som det er vores globale fremtid.

En kommune i vækst med flere indbyggere er vejen til nye muligheder, flere job og højere velfærd. Kommunalbestyrelsen i Haderslev Kommune har udpeget tre vækstspor, hvor fremtidig vækst bliver afgørende for en fortsat udvikling af kommunen:

  • uddannelse
  • bosætning
  • arbejdspladser

Det skal være let at starte og udvikle sin virksomhed, der skal være gode muligheder for at få en uddannelse og flere mennesker skal bo i Haderslev Kommune, for at vi kan udvikle velfærden med kommunens borgere.

Læs mere om Kommunens udvikling her.