Planlægning af nye byområder, fortætning af eksisterende by, særlige tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse mv. inden for områder med risiko for oversvømmelse og erosion må kun ske under hensyntagen til anvendelse af afværgeforanstaltninger, som sikrer mod oversvømmelse eller erosion.
Anlæg af kystbeskyttelse skal begrænses. Der bør kun etableres kystbeskyttelse, hvor det har et væsentligt formål og ikke hindrer den frie adgang langs kysten.
Områder med risiko for oversvømmelse og erosion er vist på ovenstående kort.
Danmark forventes i fremtiden at opleve mere voldsomt vejr som følge af klimaændringerne, hvilket vil medføre flere oversvømmelser og mere erosion af udsatte områder langs kysterne med betydelige skader til følge, hvilket i nogle tilfælde kan have store samfundsmæssige omkostninger.
I sommerhalvåret kan forventes mere ekstrem nedbør (f.eks. skybrud) og store mængder regn, hvilket vil sætte kloaksystemerne og vandløbene under yderligere pres. I byerne er kloakkernes kapacitet udfordret af de øgede regnmængder, da de mange steder har svært ved at følge med. Det får regnvandsledningerne til at løbe over. I flere tilfælde sker overløb af fælleskloakken, hvorfra en oversvømmelse kan være sundhedsskadeligt.
Der forventes forøgede regnmængder, især om vinteren. Længerevarende nedbørsperioder kan dels medføre nedsat mulighed for nedsivning af nedbør, dels medføre en forhøjet grundvandsstand i de øvre jordlag, hvilket kan bevirke opstuvning af vand på overfladen og problemer med at lede vandet væk. Derudover resulterer det i en øget udledning af overfladevand til vandløbene, hvor den øgede vandmængde kan forårsage oversvømmelse i de lavtliggende områder omkring vandløbene.
I vinterhalvåret opleves der kraftige storme, som medfører en risiko for stormflod i de kystnære områder, der giver erosion af kysterne og oversvømmelse i kystnære byer og sommerhusområder.
Klimaforandringerne afstedkommer, at vandstanden i havet stiger. Dermed forøges oversvømmelserne ved stormflod. Stigende vandstand i havet øger desuden erosionen af kysterne. Det ses ved, at havet æder af skrænter og forstrand, hvorefter havet transporterer og aflejrer sedimentmaterialet et andet sted. Derfor ses det, at der nogle steder forsvinder sediment, og andre steder aflejres sediment.
Fysisk planlægning er et vigtigt redskab, når kommunerne skal forhindre nybyggeri i områder med stor risiko for oversvømmelse og/eller erosion. Det gælder også, når eksisterende by- og sommerhusområder skal sikres mod oversvømmelse og erosion. Det er en særlig udfordring at sikre mod oversvømmelse og erosion og samtidig bevare områdets kvaliteter som kulturmiljø, havudsigt, havnefront, bybillede m.m., hvilket kræver helhedsorienterede og velovervejede afværgeforanstaltninger. Ekstremhændelser kan være vanskelige at sikre sig helt imod, men de kan blandt andet forebygges ved langsigtet og målrettet fysisk planlægning.
I Planloven er der regler for forebyggende planlægning for oversvømmelse og erosion. Reglerne er gældende for hele kommunen, både land og by, og stiller krav til afværgeforanstaltninger, når der planlægges for nye byområder, fortætning af eksisterende by, særlige tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse m.v., hvor det planlagte område vurderes at være udsat for oversvømmelse og erosion.
Områder, der kan blive udsat for oversvømmelse eller erosion, udpeges i kommuneplanen. Med planlovens regler har kommunerne mulighed for at kræve, at en bygherre skal sikre, at der etableres afværgeforanstaltninger i de områder, som i kommuneplanen er udpeget som potentielt oversvømmelses- eller erosionstruede.
Kommunerne udarbejder individuelle klimatilpasningsplaner med tilhørende risikokortlægning. Fokus i klimatilpasningsplanerne er at prioritere indsatsområder i kommunen, og risikokortlægningen er en forudsætning for medfinansiering af klimatilpasningsprojekter fra spildevandsselskaberne. En udpegning af oversvømmelses- og erosionstruede områder erstatter ikke risikokortlægningen.
EU vedtog i 2007 et oversvømmelsesdirektiv på baggrund af store oversvømmelser i flere europæiske lande. Danmark har implementeret direktivet i dansk lovgivning som indeholder krav om vurdering og styring af oversvømmelser via en risikostyringsplan. Fredericia, Kolding og Vejle kommuner er udpeget i oversvømmelsesdirektivet og skal derfor udarbejde risikostyringsplaner. Risikostyringsplanen er overordnet kommuneplanen. En udpegning af oversvømmelses- og erosionstruede områder kan derfor ikke træde i stedet for risikostyringsplanen.
På kortet ovenfor ses de områder, der er udpeget som områder med risiko for oversvømmelse og erosion i Haderslev Kommune. Skal der planlægges for nye byområder, fortætning af eksisterende by, særlige tekniske anlæg eller ændret arealanvendelse i de udpegede områder, skal der tages hensyn til, om der allerede er afværgeforanstaltninger, eller om bygherrer skal pålægges at etablere nye afværgeforanstaltninger. Dette er for at sikre fremtidigt byggeri mod unødvendige risici for værditab som følge af oversvømmelser, men også som følge af jordskred eller erosion, der kan fjerne et kystnært område over tid. Endvidere er det for at sikre, at der er taget de relevante forholdsregler for, at der er tilstrækkelig kapacitet for afledning af vand fra området. Nogle steder kan det betyde, at der ikke kan bygges nyt, at byggeri bliver dyrere, og andre steder har det ingen betydning.
Afværgeforanstaltninger kan for eksempel være kystbeskyttelse i form af sandfodring, høfder og diger. Det kan også være høje sokler, vandtætte skodder og andre metoder, der beskytter værdi mod oversvømmelse og erosion.
Udpegningerne skal forstås som opmærksomhedspunkter, og skal bruges som screeningsværktøj. På kystplanlægger.dk og KAMP.dk kan der findes yderligere screeningsværktøjer, der kan bruges til at kvalificere vurderingen af behovet for afværgeforanstaltninger. Når behovet for afværgeforanstaltninger skal vurderes, skal der tages hensyn til lokale forhold og lokal viden. Der skal for eksempel ses på, om der allerede er lavet kystbeskyttelse, som forhindrer erosion. Ligeledes skal typen af afværgeforanstaltninger besluttes på baggrund af lokale forhold.
Kysterne i Haderslev Kommune er varierede og værdifulde. De naturgivne forhold i kystområderne og de lavvandede marineområder skal opretholdes, så de dynamiske processer som f.eks. erosion, pålejring og periodiske oversvømmelser kan forløbe uhindret, og hensynet til flora og fauna kan respekteres. Det er også væsentligt, at offentlighedens adgang til kysterne og strandene bevares og forbedres. Det er især aktuelt ved sommerhusområder og badestrande, men også hvor strande og kyster repræsenterer andre væsentlige rekreative værdier og naturoplevelser. Befolkningens benyttelse af kysten skal afvejes i forhold til den natur, der samtidig ønskes beskyttet. Ønskes det at etablere kystbeskyttelse, skal det kun ske i områder, hvor det vurderes, at der er et behov for kystbeskyttelse. Det kan være for at beskytte ejendom, såsom boliger, sommerhuse og marker. Derudover skal det sikres, at der er passage langs kysten, så borgere kan passere. Kommunen er myndighed når anlæg har funktion af kystbeskyttelse.
Anlæg og opfyldning på søterritoriet kan forudsætte, at der opnås tilladelse fra Kystdirektoratet efter kystbeskyttelseslovens §16 a. Det kræver ligeledes dispensation fra Kystdirektoratet, hvis der indenfor strandbeskyttelseslinjen skal opføres byggeri, herunder til- og ombygning, anlægges terrasser, placeres anlæg, faciliteter, skilte m.v. tilplantes, etableres veje, stier og beplantning og ændres i terrænet. Der kan findes yderligere oplysninger om strandbeskyttelse og anlæg og opfyldning på søterritoriet på Kystdirektoratets hjemmeside.
Eftersom der stadig kommer nye oplysninger om klimaforandringer og disses påvirkning af miljøet, vil arbejdet med at kortlægge kommunens klimaudfordringer fortsætte, og denne viden vil blive inddraget i planlægningen. Det forventes, at der løbende vil komme nye og opdaterede data, og kortlægningen vil løbende blive opdateret.
Et aktualiseret datagrundlag kommer til at indgå i revisionen af Klimaplan 2022-2050 i 2026. Eventuelle ændrede udpegninger af områder med risiko for oversvømmelse og erosion indarbejdes herefter i kommuneplanen.
Baggrund for udpegningerne
I Haderslev Kommune er der blevet udpeget områder, der er i risiko for at blive oversvømmet som følge af:
- havvandsstigninger
- stigning fra vandløb og søer
- oversvømmelse fra kloak ved store regnhændelser.
Data for oversvømmelserne er taget ud fra klimatilpasningsplanen fra 2014. Derudover er områder, der er i risiko for erosion, blevet kortlagt.
Erosion
Kortlægningen af erosion er sket på baggrund af Kystdirektoratets kystatlas, hvori erosionspresset er angivet. Ud fra dette er det beregnet, hvor stor den kroniske erosion kan være om 100 år, med det angivne erosionspres. Erosionspresset er inddelt i tre kategorier:
- Lille – årligt erosionspres på 0,05 meter
- Moderat – årligt erosionspres på 0,30 meter
- Stor – årligt erosionspres på 0,75 meter
Det er tillige beregnet, hvor ekstra stor erosionen vil være ved et middel klimascenarie, hvor det forventes, at CO2-udledningen falder, men at der stadig vil være en stigende udledning. I kortlægningen er der ikke taget højde for eksisterende kystbeskyttelse.
Oversvømmelse fra kloak
I forbindelse med klimatilpasningsplanen fra 2014 blev der lavet kortlægning for områder, der kan blive oversvømmet som følge af overfyldte kloakker. Denne kortlægning er blevet brugt til udpegningen, og gælder for en 100-års hændelse med klimascenarie A1B.
I forbindelse med klimatilpasningsplanen har Provas udarbejdet en række oversvømmelseskort for Haderslev Kommune. Disse oversvømmelseskort er udarbejdet på basis af afstrømningen fra alle kloakoplande i hele Haderslev Kommune. For områderne Gabøl, Bevtoft, Skovby og Hejsager-Halk blev der ikke lavet oversvømmelseskort, da man i disse områder på daværende tidspunkt var i gang med at gennemføre separatkloakeringer som kan håndtere 5 års regnhændelser.
Der vises kun oversvømmelser på mere end 10 cm på kortet (10 cm vand på terræn er det serviceniveau som forsyningsselskabet er underlagt op til en 5 års regnhændelse, herefter er det klimaregn).
Oversvømmelse fra hav
I forbindelse med klimatilpasningsplanen fra 2014 lavede staten kortlægning af oversvømmelse fra havet. Kortlægningen for oversvømmelse fra hav viser en vandstigning på 250 cm. En 100 års højvandshændelse i år 2100 forventes at være på mellem 240 og 245 cm.
I forbindelse med klimatilpasningsplanen er data blevet hentet fra Geodatastyrelsen. Flere oplysninger findes på klimatilpasning.dk. Havvandsstigningen er baseret på terrænmodeller, hvor terræn under den givne vandstandshøjde dækkes af vand. Der tages udgangspunkt i, at normal havvandstand er i kote 0 (DVR90).
Oversvømmelse fra vandløb og søer
I forbindelse med klimatilpasningsplanen fra 2014 lavede staten kortlægning af oversvømmelse fra havet. Kortlægningen viser en vandstigning på 40 cm. Ud fra målestationer forventes en stigning i vandstanden på mellem 23 og 38 cm ved en 100 års nedbørshændelse.
I forbindelse med klimatilpasningsplanen er data blevet hentet fra Geodatastyrelsen. Flere oplysninger findes på klimatilpasning.dk. Vandløbets vandstand er baseret på terrænmodeller. Stigningen af vandstanden er beregnet ud fra Naturstyrelsens klimafaktorer og data fra fire forskellige målestationer. Da der er tale om et meget begrænset antal målestationer, er data forbundet med en stor usikkerhed, da der ikke tages hensyn til lokale forhold og udsving i kapacitet hen over året. Endvidere er der en usikkerhed på vandløbenes nøjagtige placering.
Enhver analyse af oversvømmelser fra vandløb bør sammenholdes med lokal viden om afstrømningsforhold og med et studie af vandløbets placering i forhold til højdekurver, jordbundsforhold, lavbundsarealer og højdekurver.
Klimaplan 2022-2050 - Kvalificering af datagrundlag
Arbejdet med en opdateret klimatilpasningsplan igangsættes i 2025. Dette arbejde vil inddrage de seneste nationale og lokale data som grundlag for udpegningen af fokusområder.