Vores klima er tydeligvis i forandring, og det bliver varmere, vådere, tørrere og mere stormende. Effekten ses på kyster og lavtliggende områder i hele Trekantområdet.
Derfor skal vi i Trekantområdet fortsætte og i endnu højere grad arbejde ambitiøst med klimaudfordringerne - både forebyggelse og tilpasning.
Vi skal spare på energien, omlægge og øge produktionen af el og varme på vedvarende energi og udfase fossile brændsler. Der skal gives plads til innovative teknologiske løsninger, som f.eks. Power-to-X, der kan bruge grøn strøm og omdanne det til f.eks. transportbrændstof.
Det betyder bl.a. at andelen af areal til vedvarende energianlæg, til skovrejsning samt til udtagning af lavbundsjorde skal øges. Klimaet sætter pres på arealerne i en tid, hvor der også er brug for øget fokus på biodiversitet. Samtidig med et ønske om fortsat økonomisk vækst i Trekantområdet vil vi have en kritisk tilgang til barmarksprojekter, som er ressourcekrævende.
Udover at sætte turbo på forebyggelsen af klimaforandringerne og reduktion af udledningen af drivhusgasser, vil kommunerne i Trekantområdet sørge for, at vores byer og landområder tilpasses til klimaforandringerne.
Forandringerne i klimaet, der skyldes udledning af drivhusgasser forårsaget af menneskelig aktivitet, er en realitet. Den globale middeltemperatur forventes at stige, så længe der fortsat udledes drivhusgasser.
Konsekvenserne af temperaturstigningen er meget forskellige på forskellige dele af kloden. Der forventes over det meste af kloden kraftigere vejrmæssige udsving, storme, orkaner, voldsomme regnskyl og længerevarende tørkeperioder samt stigende vandstand i havene. I Danmark vurderer DMI, at den forventede vandstandsstigning i 2100 vil ligge på mellem 0,3 og 0,6 meter i forhold til nuværende vandstand med risiko for vandstandsstigning på op til 1,3 meter. Det afhænger af hvilke klimascenarie, der tages udgangspunkt i.
Det er dog stadig muligt at begrænse temperaturstigningerne, hvis der sættes massivt ind. På COP21 i Paris i 2015 indgik de 196 medlemslande i FN’s klimakonvention en juridisk bindende klimaaftale – Parisaftalen – med målsætning om at begrænse den globale temperaturstigning til under 2 °C og at arbejde for at begrænse stigningen til 1,5 °C. Heraf indgik de 192 lande i Kyotoprotokollen, som den første internationalt bindende aftale om at reducere udledningen af drivhusgasser. Landene mødes årligt til klima-COP (“Conference of the Parties”) med henblik på at øge indsatsen. På det seneste COP28 møde i december 2023 blev det besluttet at fremskynde energiomstillingen, øge klimafinansieringen, sætte natur, mennesker, liv og levebrød i centrum for klimaindsatsen. COP28-aftalen indeholder blandt andet en global udfasning af fossile brændstoffer.
Som et led i at forebygge klimaændringer er Danmark forpligtet både internationalt, på EU-plan og nationalt af en række målsætninger om at øge andelen af vedvarende energi (VE) og om at reducere energiforbruget og udledningen af CO2.
I Klimaloven fra 2020 er der fastsat et mål om, at drivhusgasudledningen i 2030 skal være reduceret med 70% i forhold til 1990 samt et mål om at nå netto-nul senest i 2050. SMV-regeringen har siden strammet kravene til klimaneutralitet i 2045, 110% reduktion i 2050, hvor Danmark således skal optage mere CO2 end der udledes, samt ambition om firedobling af produktion af sol- og vindenergi på land.
Kommunerne i Trekantområdet har de samme høje ambitioner og vil nå målene blandt andet ved hjælp af initiativer til grøn omstilling. Alle kommuner har vedtaget lokale klimaplaner (under DK2020-projektet), som har som mål, at klimagasudledningen skal reduceres til 70% i 2030 i forhold til 1990.
Danmark skal beskyttes mod skader fra fremtidige oversvømmelser og øget kysterosion som følge af mere og kraftigere regn, hyppigere og mere voldsomme stormflodshændelser, havspejlsstigninger samt stigende grundvandsspejl. Det er en opgave, som kommuner, forsyningsselskaber og borgere skal bidrage til at løse sammen med staten og virksomheder. Det er nødvendigt at lade klimahensynet få høj prioritet og benytte lovgivningens muligheder, når der planlægges, og når der stilles krav. Nye innovative teknologiske løsninger vil også spille en rolle.
Risikoområder for oversvømmelser
I forbindelse med implementeringen af EU’s oversvømmelsesdirektiv skal alle EU-medlemslande planlægge for ekstreme oversvømmelser, som kan medføre væsentlige negative følger for sundhed, miljø, kulturarv eller økonomi. Direktivet er i Danmark implementeret i Miljøministeriets ”lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer” og Kystdirektoratets ”bekendtgørelse om vurdering og risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet”.
Fredericia, Kolding og Vejle er af Miljø- og Fødevareministeren ved Kystdirektoratet udpeget som risikoområder for oversvømmelse fra vandløb, søer, havet og fjorde.
Selv om Haderslev og Middelfart ikke er udpeget som risikoområder, kan det konkluderes, at også disse byer er udsatte for potentiel oversvømmelse fra havet.
Kommunale handleplaner for klimatilpasning
Kommunerne har efter aftale mellem regeringen og KL udarbejdet klimatilpasningsplaner, der indeholder en kortlægning af risikoen for oversvømmelser og skaber overblik over og prioriterer indsatsen. Da oversvømmelser sjældent stopper ved kommunegrænserne, har Trekantområdets kommuner udarbejdet en fælles metode til værdikortlægning, der er anvendt i klimatilpasningsplanerne i seks af Trekantområdets kommuner.
Områder i risiko for oversvømmelse og erosion
I henhold til Planloven skal der i kommuneplanen ske udpegning af områder, der er i risiko for oversvømmelse eller erosion samt fastsættes bestemmelser om afværgeforanstaltninger.
Verdensmål
Mål og retningslinjer for klima i kommuneplanen retter sig direkte og specifikt mod verdensmålet for klimaindsats, idet tiltag mod klimaforandringer her bliver integreret i planlægningen.
Gennem planlægningen arbejdes der på at øge byernes modstandskraft og tilpasningsevne til klimarelaterede risici.
Med ambitionerne i Trekantområdet for at gennemføre den grønne omstilling arbejdes både for målene i verdensmål 13: Klimaindsats og 7: Bæredygtig energi herunder, at andelen af vedvarende energi øges væsentligt med de beskrevne indsatser.
Haderslev Kommunes Klimaplan for 2022-2050 har ambitiøse mål og strategier for at tackle klimaforandringer, hvor fokus er på såvel forebyggelse og tilpasning. Planens hovedmål er:
- CO2-reduktion: Målet er at reducere CO2-udledningen med 70% inden 2030 og at blive CO2-neutral inden 2050.
- Klimarobusthed: Kommunen skal være klimarobust i 2050, hvilket betyder, at den skal kunne modstå udfordringer som oversvømmelser, stigende grundvandsstand og længere tørkeperioder.
Klimaplanens CO2 reduktionsmål skal sikres ved især at arbejde indenfor følgende seks fokusområder:
- Energi - Skift fra fossile brændsler til vedvarende energi.
- Transport - Fremme af bæredygtig transport.
- Landbrug - Implementering af klimavenlige landbrugsmetoder.
- Affald - Forbedring af affaldshåndtering og genanvendelse.
- Industri og erhverv - Energioptimering og reduktion af udledninger.
- Kommunen som forbillede - Kommunale bygninger og aktiviteter skal være energieffektive og bæredygtige.
Haderslev Kommunes arbejde henimod sikring af klimarobusthed (klimatilpasningstiltag) indgår i redegørelsen til retningslinje 7.1.4 Fokusområder – Haderslev Kommune. Se nærmere her.
Klimaplanen har følgende delmål:
Delmål 2030
- Klima og bæredygtighed indarbejdes i lokalplaner
- Klimavurderinger indarbejdes i kommunale dagsordener
- Klimaplanens mål inddrages i arbejdet med kommunens politikker
- Alle kommunens planer, politikker og strategier er screenet i forhold til klimaplanens mål
- Klima og bæredygtighed har bred politisk forankring i alle stående udvalg
- Vurdering af klimaaftryk indgår i kommunens indkøbspolitik
- Haderslev Kommune har løbende fokus på udvikling af kompetencer bredt i organisationen til at arbejde med klimaindsatser
Delmål 2050
- Haderslev Kommune er som organisation CO2 neutral
Klimaplanen indeholder desuden et tiltagskatalog med overordnede beskrivelser af de tiltag indenfor forebyggelse og tilpasning som planlægges gennemført især i perioden frem til 2030. Du kan se klimaplan og tiltagskatalog her.
Nedenstående fremgår en række centrale kommunale planlægningsinitiativer der har og vil komme til at underbygge kommunens CO2 reduktionsmål.
Strategisk energiplanlægning (SEP)
Haderslev Kommune indgår sammen med de øvrige kommuner i Trekantområdet i energipartnerskabet TEA (Triangle Energy Allience). Formålet er at skabe et nordeuropæisk kraftcenter for produktion af grøn energi til husholdninger, transport og industri. Du kan læse mere herom i kommuneplanens kapitel 5 ” Sammenhængende mobilitet og bæredygtig energiforsyning”.
I de kommende år skal arbejdet med strategisk energiplanlægning intensiveres. Fokus vil især være på anvendelsen af Power-to-X i et lokalt og regionalt perspektiv. Planlægningen gennemføres med baggrund i Planstrategi 2022´s intentioner for en lokal grøn omstilling og understøtter samtidig Klimaplan 2022-2055´s mål om CO2 reduktioner.
Haderslev Kommune har tidligere deltaget i et samarbejde med de tre sønderjyske kommuner om strategisk energiplanlægning – SEP Sønderjylland. Fokus har været på at arbejde med en grøn og bæredygtig omstilling af Sønderjyllands energisystem. Aftalen om samarbejdet løb frem til udgangen af 2022 og er herefter ikke blevet fornyet.
Energi strategi for kommunale bygninger
Haderslev Kommunes Energistrategi for kommunale bygninger er vedtaget i 2024. Strategien udgør den administrative håndtering af de kommunale ejendomme i forhold til kommunens arbejde med Klimaplan 2022-2050, som sammen med Haderslev Kommunes varmeplan for gasområder, danner grundlaget for energi- og klimaarbejdet i Haderslev Kommune.
Energistrategien danner retning for hvordan institutioner og forvaltninger i Haderslev Kommune skal agere i deres energiadfærd i brugen af kommunale ejendomme, for at sikre at Klimaplan 2022-2050 gennemføres i praksis.
Strategien har 2 hovedfokuspunkter for kommunale ejendomme, hvoraf det ene er konvertering fra olie og gas til vedvarende energi. Det andet er energioptimering i form af opgradering af energimærker dårligere end E.
Du kan se Haderslev Kommunes Energistrategi for kommunale bygninger
Varmeplan for gasområder
Med baggrund i at regeringen og KL den 29. juni 2022 indgik ‘Aftale om fremskyndet planlægning og udfasning af gas til opvarmning og klar besked til borgerne’, har Haderslev Kommune i 2022 i samarbejde med de lokale fjernvarmeselskaber gennemført en varmeplanlægning for de af kommunens områder, der har status som gasforsynede.
I Haderslev Kommune er fjernvarmeselskaberne i fuld gang med at udfase naturgassen i Gram, Vojens og Haderslev. Selskaberne har i 2021/22 udarbejdet projektforslag for konvertering af langt hovedparten af gasområderne i disse byer. Projektforslagene er godkendt af kommunen og det er planen, at samlet ca. 4.135 boliger inden udgangen af 2026 får mulighed for at blive tilsluttet fjernvarmen. Det svarer til, at ca. 40% af kommunens boliger med naturgas- eller olieopvarmning får mulighed for at få fjernvarme.
Med denne varmeplan anbefaler Haderslev Kommune, at der i områder som ligger udenfor center- og hovedbyernes varmeforsyningsområder som udgangspunkt etableres individuelle varmepumper, jordvarme, biomasse eller lignende som erstatning for naturgassen, oliefyr eller lignende. Det fremgår dog også af planen, at det i nogle af områderne kan være en god idé at etablere lokale fjernvarmeløsninger eller andre kollektive varmeløsninger som termonet. For at kunne realisere disse muligheder forudsættes et markant lokalt engagement. Kommunen vil understøtte eventuelt kommende projekter ved at deltage i dialog og lokale møder, sikre hurtig sagsbehandling, ligesom andre kommunale støttemuligheder løbende vil blive vurderet.
Varmeplanen for gasområder i Haderslev Kommune er en ´del-varmeplan´, der primært omhandler ejendomme i de nuværende gasområder i kommunen. De øvrige områder – det vil sige de eksisterende fjernvarmeområder og det åbne land uden kollektiv forsyning – er kun sporadisk medtaget i planen. Disse områder indgår i kommunens varme- og energiplan fra 2014.