5.6 Biogasanlæg

Interesseområderne for lokalisering af biogasanlæg er særligt egnet til placering af fælles biogasanlæg til behandling af husdyrgødning. I interesseområderne skal anden anvendelse, der kan være i konflikt med produktion af biogas, så vidt muligt undgås.

Lokalisering af biogasanlæg kan ske både inden for og uden for interesseområderne. Der lægges vægt på, at placering og udformning er hensigtsmæssig i forhold til natur, miljø, landskab og naboer.

Interesseområderne for lokalisering af biogasanlæg er vist på kort.

I Danmark er det et nationalt mål at gøre landet uafhængigt af fossile brændsler i 2050, og energiproduktionen skal derfor omstilles til vedvarende produktionsformer som vind, sol, biomasse og geotermi. Det er et overordnet mål, at Danmarks energiforsyning i 2050 skal hvile på 100 % vedvarende energi samtidig med, at forsyningssikkerheden opretholdes. Flere energiaftaler siden har opstillet økonomiske rammebetingelser, som skal øge produktionen af biogas. Biogas kan indgå som en del af kraftvarmeproduktionen eller sendes ud på naturgasnettet. Alternativt kan biogassen kombineret med andre teknologier og processer omdannes til flydende brændstof.

Biogas erstatter fossile brændsler og reducerer dermed CO2-udledningen. I tillæg hertil er der en positiv klimaeffekt ved mindre tab af metan i landbruget.

I Trekantområdet er der fortsat et stort potentiale for biogasproduktion baseret på husdyrgødning. For at fremme udviklingen af biogasproduktion vil kommunerne i Trekantområdet arbejde for, at så meget som muligt af den eksisterende gylle udnyttes til biogasproduktion. På baggrund af data om husdyrgrundlaget i Trekantområdet er der udpeget en række interesseområder, som i forhold til den tilgængelige biomasse, afstanden mellem husdyrproduktionerne og biogasanlægget samt afstanden mellem anlæggene internt, vil være særligt egnede til fælles biogasanlæg. Det er hensigten, at så mange landmænd som muligt skal have en passende afstand (maksimalt 15-20 km) til et biogasanlæg.

Der er udpeget 12 interesseområder for biogasanlæg. Interesseområderne er vurderet i forhold til byudvikling, natur, miljø, landskabsinteresser samt beliggenheden i forhold til det overordnede kommunale vejnet og naturgasnettet. Ifølge de statslige udmeldinger er biogasanlæg ikke kategoriseret som et potentielt grundvandstruende anlæg.

For at sikre udnyttelsen af interesseområderne til fælles biogasanlæg forventes der ikke i indeværende planperiode udlagt områder til byudvikling, nye skovrejsningsområder og større fritidsanlæg af permanent karakter inden for interesseområderne. Eksisterende skovrejsningsområder inden for interesseområderne bevares.

Det vil være muligt at placere fælles biogasanlæg på særligt egnede arealer uden for interesseområderne. F.eks. kan placering i tilknytning til eksisterende erhvervsområde være fordelagtig, såfremt anlægget kan modtage affald fra nærliggende virksomheder, såsom slagterier eller lignende, eller vil kunne afsætte gas til nærliggende kraftvarmeanlæg.

Den endelige placering af biogasanlæg sker gennem en detaljeret planlægning i den enkelte kommune baseret på en konkret projektansøgning. Planlægningen skal sikre, at der tages hensyn til naboer, så de ikke påvirkes væsentligt af støj og lugt fra anlægget. Endvidere er det afgørende, at anlæg, arkitektur og landskab tænkes sammen, så de landskabskvaliteter, der gør sig gældende i det enkelte område, styrer udformningen, og anlægget påvirker det omkringliggende landskab mindst muligt.

Ved Bevtoft er der i 2016 etableret et fælles biogasanlæg Sønderjysk Biogas. Anlægget kan modtage 600.000 tons biomasse årligt.

Anlægget er i 2020 blevet udvidet med en økologisk linje og kan herefter samlet modtage ca. 1 mio. tons biomasse årligt.

Et biogasanlæg ved Hejsager er taget drift i 2020. Anlægget kan modtage ca. 200.000 tons biomasse årligt.

Der kan etableres et biogasanlæg ved Marstrup. Anlægget forventes at kunne modtage ca. 110.000 tons biomasse årligt.

Billede af Sønderjysk Biogas

Der skelnes mellem fælles biogasanlæg og gårdbiogasanlæg.

Fællesbiogasanlæg

”Fælles biogasanlæg” dækker over et biogasanlæg, der behandler husdyrgødning fra flere husdyrbedrifter og organisk biomassen fra andre kilder. Ved et biogasfællesanlæg forstås derved et biogasanlæg, der modtager gylle fra flere landbrugsbedrifter, og hvor den producerede energi afsættes til kollektive forsyningsnet. Alle eksisterende anlæg modtager endvidere organisk affald, typisk fra fødevareindustrien. Mængdemæssigt udgør organisk affaldet i reglen 20-25 pct. af den samlede behandlede biomassemængde og er med til at øge den samlede gasproduktion, så der kan opnås en driftsøkonomisk og rentabel drift.

Gårdbiogasanlæg

”Gårdbiogasanlæg” var oprindeligt et biogasanlæg beliggende på et husdyrbrug, etableret med det formål at forbedre gødningskvaliteten i gyllen, samt være selvforsynende med energi til drift og husholdning. Denne betydning gælder stadig, men i dag bliver begrebet også anvendt mere bredt, om alle biogasanlæg der er lokaliseret på en gård. Gårdbiogasanlæg omfatter også anlæg, der modtager biomasse fra eksterne biomasseleverandører, og dermed i realiteten er et biogasfællesanlæg. I dag producerer gårdbiogasanlæg i stigende grad energi til det kollektive forsyningsnet, større virksomheder og andre aftagere.

Gårdbiogasanlæg vil som minimum kræve tilladelse efter

• Planloven. Landzonetilladelse eller lokalplan, hvis anlægget vurderes "større".
• VVM. Haderslev Kommune er myndighed, når anlægget ikke tilsluttes naturgasnettet. Naturstyrelsen er myndighed når anlægget tilsluttes naturgasnettet.
• Varmeforsyningsloven. En projektgodkendelse.
• Byggetilladelse.

Se afsnittet om risikovirksomheder her.

Biogasanlægs potentialer i den grønne omstilling og sektorkobling

Biogas er et vigtigt element i den grønne omstilling og sektorkoblingen. Sidstnævnte handler om at forbinde forskellige sektorer som el, varme, transport og industri med henblik på blandt andet at optimere ressourceanvendelse og mindske CO2 – udledninger. Eksempler på biogassens anvendelsesmuligheder kan for eksempel være:

Biogas i Sektorkoblingen

• Affaldshåndtering og Energi: Biogas produceres ved anaerob nedbrydning af organisk affald som gylle, madaffald og landbrugsrester. Dette bidrager til at reducere affaldsmængder og omdanne dem til energi.
• Grøn Gas: Biogas kan opgraderes til biometan, som kan tilføres naturgasnettet og bruges til opvarmning, elproduktion og som brændstof til køretøjer. Dette hjælper med at reducere afhængigheden af fossile brændstoffer.
• Fleksibilitet: Biogas kan lagres og bruges, når der er behov for det, hvilket gør det til en fleksibel energikilde, der kan balancere udsving i produktionen fra andre vedvarende energikilder som vind og sol.

CO2 Lagring og Anvendelse

• CO2-opsamling: Under biogasproduktionen frigives CO2, som kan opsamles og enten lagres i undergrunden (CCS - Carbon Capture and Storage) eller anvendes til produktion af syntetiske brændstoffer (CCU - Carbon Capture and Utilization).
• Power-to-X: CO2 fra biogas kan kombineres med brint produceret ved elektrolyse af vand (ved hjælp af vedvarende energi fra for eksempel solceller) for at skabe syntetiske brændstoffer som metanol eller ammoniak, som kan bruges i transportsektoren og industrien.
• Klimafordele: Ved at opsamle og lagre CO2 fra biogasproduktion kan mængden af drivhusgasser i atmosfæren reduceres. Det bidrager til at forebygge klimaforandringer.

Haderslev Kommune ønsker at fremme en lokal grøn omstilling af energiforsyningen der også understøtter Trekantområdets grønne vision. Du kan læse mere om Trekantområdets fælles ambitioner for grøn omstilling af energiforsyning i kommuneplanens kapitel 5, eller ved at klikke her.