

- I forbindelse med nye bebyggelser skal der sikres gode stiforbindelser til skole og grønne områder samt mod centrale bydele.
- Nye byområder skal sikres god trafikal sammenhæng med den eksisterende by. Dette skal så vidt muligt ske ad det lokale vej- og stinet.
Haderslev Kommune arbejder løbende med at forbedre cyklisternes forhold. Et godt stisystem er en væsentlig faktor for at fremme cyklisme, da det er med til at øge cyklisternes tryghed og sikkerhed. Trygge og sikre forbindelser er væsentlige for at få børn og unge til at vælge cyklen. Haderslev Kommunes stiplan 2020 har som målsætning at sikre et sammenhængende stinet rettet mod skoleveje, boligtrafik, arbejdstrafik og rekreative mål.
FAKTABOKS
Haderslev Kommune har som målsætning at øge antallet af borgere, der vælger at være selvbefordrende, enten som cyklist eller som fodgænger, ved at indrette stiforbindelser således, at det bliver trygt og attraktivt at vælge den sunde transportform.
De overordnede målsætninger for stinettet i Haderslev Kommune er at
- Sikre skolevej, så børn kan gå eller cykle i skole
- Forbinde lokalbyer og centerbyer
- Sukre sammenhæng i stinettet i centerbyer
- Sikre forbindelser mellem boligområder og kollektiv trafik knudepunkter
- Sikre forbindelser til væsentlige mål, herunder idrætsfaciliteter, centerområder og kulturcentre
- Sikre forbindelser til nabokommunerne
- Sikre forbindelser til områder med væsentlig antal arbejdspladser
Haderslev Kommune har udarbejdet Stiplan 2020 som udpeger en række strategisk vigtige stiprojekter og tiltag til fremme af cyklisme i kommunen.