

- Nye veje i det åbne land skal anlægges under hensyntagen til de landskabelige og naturmæssige interesser.
- Ved planlægning af nye veje skal man som udgangspunkt overholde miljøstyrelsens vejledende støjkrav for veje.
- Nye veje i boligområder samt nye veje, der kun betjener få ejendomme eller lille trafikal betydning skal primært være private fællesveje.
- Alle større projekter skal gennemgå en tilgængelighedsrevision og en trafiksikkerhedsrevision, for at sikre både trafiksikkerhed og tilgængelighed for alle borgere.
Nye veje i det åbne land
Udbygning af vejnettet bør ske ud fra en målsætningsplan med indbyggede krav til vejenes geometri og fremkommelighed. Udbygningen koordineres med nabokommuner og staten. Nye veje i det åbne land skal anlægges under hensyntagen til de landskabelige og naturmæssige interesser.
Trafiksikkerhed
Haderslev Kommunes Trafiksikkerhedsplan 2025 udstikker retningslinjerne for trafiksikkerhedsarbejdet frem mod 2025 og et ønske om, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne skal halveres frem mod 2030. Dette betyder, at der højst må være 1 dræbt og 7 alvorligt tilskadekomne på kommunens veje i 2030.
Målet er uafhængig af trafikudviklingen og andre faktorer, som kan påvirke trafiksikkerheden. Haderslev Kommune vil fortsætte arbejdet med at forbedre trafiksikkerheden ved at ændre eller ombygge uheldsbelastede lokaliteter samt ved at forbedre standarden på de eksisterende veje og gøre dem mere selvforklarende.
Gennem kampagner vil der være fokus på trafikantadfærd, herunder eneuheld, cyklister og knallerter, unge bilister og hastighed. Haderslev Kommune vil i samarbejde med de øvrige kommuner i området udvikle lokale kampagner for at sætte fokus på lokale trafiksikkerhedsudfordringer, og for at opretholde et højt fokus på trafiksikkerheden.
Fokus/indsatser er:
- Uheld i landzone
- Uheld i byzone
- Spiritusuheld
- Unge trafikanter
- Samarbejde med skolerne
- Kampagner
- Cyklisme
FAKTABOKS
Eksisterende vejnet
Det offentlige vejnet er opdelt i kommunevej og statsveje. Der er ca. 1.350 km kommuneveje og 68 km statsveje i Haderslev Kommune. Hertil kommer private fællesveje og private veje. Haderslev Kommune er vejmyndighed for kommunevejene og de private fællesveje. Statsvejene administreres af Vejdirektoratet.
På kommunens veje er det vejmyndighedens ansvar at holdene vejene i den stand som trafikkens art og størrelse kræver. Kommuneplanen fastlægger retningslinjer for vejnettet, planlagte veje/vejforlægninger, trafikale forhold ved byudvikling samt trafik og landskabelige interesser.