4.3.2 Bevaringsværdige bygninger - Haderslev Kommune

Statisk kort
Statisk kort

For bygninger registreret efter SAVE-metoden med bevaringsværdi 1 til og med 4 gælder

  • at de som udgangspunkt skal bevares og beskyttes gennem formidling, planlægning og administration.

Haderslev Kommune rummer en lang række enkeltbygninger eller sammenhængende bebyggelser med store historiske værdier. Bygningerne står som vidnesbyrd om områdets historie og funktioner siden middelalderen. De er derfor ofte en vigtig del af områdets historie og identitet. Disse bebyggelsesmæssige kvaliteter udgør et særligt aktiv i kommunen, og deres bevaring og udvikling varetages bl.a. gennem kommune- og lokalplanlægningen.

Med henblik på at sikre bygningsarven som et aktiv i Haderslev Kommune er der med hjemmel i Bygningsfredningsloven udpeget et antal bygninger, som er sikret på forskellig vis i den videre planlægning og bygningsforvaltning.

Fredede bygninger

De fredede bygninger repræsenterer det ypperste af dansk bygningskultur og udgør en vigtig del af den bevarede bygningskultur. Det er bygninger af national interesse, og bygningsfredningen er derfor også et statsligt anliggende, der hører under Kulturministeriet. Det er således Kulturministeren, der træffer beslutning om fredning og affredning af bygninger, beskrivelse af bevaringsværdier og registrering af fredede bygninger i et samlet register.

En fredning omfatter såvel det ydre som det indre af en bygning. Der skelnes i dag ikke mellem de tidligere A og B fredninger. En bygningsfredning kan i visse tilfælde omfatte ”mellemliggende arealer” - eksempelvis en gårdsplads eller et haveanlæg, der knytter sig direkte til de fredede bygninger.

En fredet bygning skal af ejeren eller brugeren holdes i forsvarlig stand. Det betyder at tag, ydervægge, døre og vinduer som minimum skal være tætte og i orden, så bygningen ikke forfalder. Både indvendige og udvendige ændringer af en fredet bygning, der går ud over almindelig vedligeholdelse, kræver tilladelse fra Slots- og Kulturstyrelsen.

Bevaringsværdige bygninger

De bevaringsværdige bygninger er i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse fremtrædende eksempler inden for deres bygningstype, funktion eller bebyggelsesmæssige placering i de umiddelbare omgivelser. En bygning kan således være bevaringsværdig på grund af dens særlige arkitektur eller håndværksmæssige udførelse. En bygning med begrænsede arkitektoniske kvaliteter kan imidlertid også være bevaringsværdig på grund af dens kulturhistoriske funktion og betydning, eller fordi den har en særlige historisk placering eller orientering i forhold til den omkringliggende bebyggelse.

  • Udpegningen af bevaringsværdige bygninger er i henhold til bygningsfredningsloven kommunernes opgave.
  • Bevaringsværdige bygninger kan dels udpeges i kommuneplanen og dels i en lokalplan med bevarende bestemmelser.
  • Udpegningen af en bygning som bevaringsværdig rummer i sig selv ingen lovhjemlet beskyttelse mod forandring eller nedrivning af bygningen.
  • Udpegningen betyder imidlertid, at kommunen gives mulighed for at nedlægge forbud mod forandring eller nedrivning i henhold til Planloven og Bygningsfredningsloven.
  • En bygning, der er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen, må ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentligt bekendtgjort og byrådet har besluttet, om der skal nedlægges forbud mod nedrivning.
  • En bygning, der er udpeget som bevaringsværdig i en lokalplan, må ikke nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, medmindre byrådet giver tilladelse hertil.

Udpegningen af bevaringsværdige bygninger i Haderslev Kommune sker på grundlag af en såkaldt SAVE-registrering, der er en kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet. Bevaringsværdien hænger sammen med bygningens arkitektur og historie, herunder bl.a. om bygningen er et godt eksempel på periodens arkitektur eller på en særlig byggeskik.

Alle typer af bygninger kan udpeges som bevaringsværdige – uanset deres alder. Udpegning af en bygning som bevaringsværdig vedrører kun det ydre af bygningen.

I Haderslev Kommune anses alle bygninger, der er tildelt en samlet bevaringsværdi på 1-4 som bevaringsværdige.

Fredede bygninger

Kulturministeren træffer beslutning om fredning, og Slots- og Kulturstyrelsen har ansvaret for registrering og administration af de fredede bygninger, herunder istandsættelser og restaureringer.

Der er i Haderslev Kommune 129 fredede bygninger. Heraf er en meget stor del beliggende i Haderslev (hovedparten i bymidten). Der er også enkelte fredede bygninger i kommunens mindre byer og i landområderne.

De fredede bygninger repræsenterer mange forskellige bygningstyper. Eksempelvis kan nævnes Gram Slot, Bevtoft Præstegård, Christiansdal Vandkraftværk, Haderslev Posthus, Sct. Severin Skolens hovedbygning og et stort antal borgerhuse i Haderslev.

De fredede bygninger er registreret i Slots- og Kulturstyrelsens database.

Bevaringsværdige bygninger

Kommunen står for registreringen af bygningernes bevaringsværdi og for udpegningen af bevaringsværdige bygninger i kommuneplanen og i lokalplaner.

Der er foretaget en registrering af bygningers bevaringsværdi i tre af de gamle kommuner, som nu - helt eller delvis - er en del af Haderslev Kommune. Det er Christiansfeld Kommune (1992), Haderslev Kommune (1990) og Vojens Kommune (2003). I Gram og omgivende landdistrikter er der ikke udarbejdet registreringer.

De hidtidige registreringer har primært omfattet beboelsesbygninger opført før 1940. Sidebygninger til gårde, baghuse, produktionsbygninger og tilsvarende sekundær bebyggelse har typisk ikke været vurderet og er derfor ofte ikke udpeget som bevaringsværdige. Samtidig omfatter den delvise gennemgang kun bygninger opført før 1940 og ikke nyere bygninger. Der derfor til Kommuneplan 25 sket en supplerende udpegning af bevaringsværdige bygninger.

Registreringerne er udført efter den såkaldte SAVE-metode, der er en kortlægning af arkitektoniske værdier i miljøet. Metoden bygger på en vurdering af fem forskellige forhold ved en bygning:

  • Arkitektonisk værdi

I hvor høj grad rummer bygningen særlige eller tidstypiske arkitektoniske eller håndværksmæssige værdier.

  • Kulturhistorisk værdi

I hvor høj grad repræsenterer bygningen et væsentligt eller tidstypisk kulturhistoriske tema eller en specifik kulturhistorie

  • Miljømæssig værdi

Hvilken rolle spiller bygningens udtryk, størrelse eller placering i forhold til oplevelsen af kvarteret eller de nære omgivelser

  • Originalitet

I hvor høj grad er bygningen bevaret originalt i forhold til opførelsestidspunktet eller det tidspunkt, som er bærende for bygningens historie

  • Tilstand

I hvor høj grad har bygningen en bevaringsmæssig tilstand, der muliggør en bevaring

Hvert af disse forhold vurderes på en skala fra 1-9 og sammenfattes til en samlet bevaringsværdi for bygningen. Ved sammenfatningen anvendes en såkaldt vurderingsnøgle for området, der præciserer hvilke bevaringsværdier, der skal lægges særlig vægt på ved vurderingen.

1-3 er høj bevaringsværdi
4-6 er middel bevaringsværdi
7-9 er lav bevaringsværdi

Bevaringsværdien hænger således sammen med bygningens arkitektur og historie. Herunder om bygningen er et godt eksempel på periodens arkitektur eller på en særlig byggeskik, om bygningstypen eller bygningsformen er sjælden, om bygningen har dannet forbillede for andre bygninger, om den er intakt, eller om udskiftninger og ombygninger er tilpasset bygningens udtryk, og endeligt om bygningen er uundværlig i gadebilledet, i landskabet eller for helheden.

Registreringer af bevaringsværdier
I de tidligere Haderslev- og Christiansfeld Kommuner er alle bygninger, der er opført før 1940, registreret og vurderet. Registreringerne i disse kommuner er indberettet i Kulturstyrelsens database: Fredede og Bevaringsværdige Bygninger (FBB). Registreringerne er endvidere vist i kommuneatlas, som er omtalt senere i dette afsnit.

I den tidligere Vojens Kommune er alle bygninger, der er opført før 1950 registreret, men der er kun fortaget en vurdering af bygninger med karakteren 1-4. Registreringen i den tidligere Vojens Kommune er ikke indberettet i Slots- og Kulturstyrelsens database, men den er samlet i kommunens egen database.

I Haderslev Kommuneplan 2025 er alle bygninger, der har opnået bevaringsværdi fra 1 til og med 4 i en SAVE-registrering, udpeget som bevaringsværdige. Dvs. at alle bygninger med høj bevaringsværdi og bygninger med den højeste karakter i gruppen middel bevaringsværdi regnes som bevaringsværdige. De bevaringsværdige bygninger er vist på kortet ovenfor.

Bygningsfredningsloven

Det fremgår af kapitel 5 i bygningsfredningsloven, at en bygning er bevaringsværdig, når den er optaget som bevaringsværdig i en kommuneplan eller omfattet af et forbud mod nedrivning i en lokalplan eller byplanvedtægt.

En bygning, der er udpeget som bevaringsværdig i kommuneplanen, må i henhold til loven ikke nedrives, før nedrivningsanmeldelsen har været offentlig bekendtgjort og byrådet har meddelt ejeren, om der efter planlovens § 14 vil blive nedlagt forbud mod nedrivning.

Hvis en bygning også er udpeget som bevaringsværdig i en lokalplan eller byplanvedtægt kan der være særlige bestemmelser der gør sig gældende