- Indenfor de udpegede værdifulde kulturmiljøer skal områdets bærende bevaringsværdier beskyttes gennem planlægningen og planforvaltningen. Ved planlægning for og udførelsen af byggeri og anlægsarbejder indenfor disse områder, skal der ske en vurdering af, hvordan de udpegede bevaringsværdier påvirkes, og værdierne bør sikres med henblik på at bevare og nyttiggøre dem for eftertiden.
- Indenfor de udpegede områder med kulturhistoriske bevaringsværdier skal områdets bærende bevaringsværdier i form af samlede bebyggelser eller strukturer i kulturlandskabet beskyttes gennem planlægningen og planforvaltningen. Ved planlægning, udstykning af samt udførelsen af anlægsarbejder indenfor disse områder, skal der ske en vurdering af, hvordan de udpegede bevaringsværdier påvirkes og bør sikres med henblik på at bevare helhederne for eftertiden.
- Indenfor de udpegede kirkeomgivelser skal kirkernes landskabelige beliggenhed, samspil med det nære bebyggelsesmiljø eller udsigten til og fra kirken beskyttes gennem planlægningen og planforvaltningen. Ved planlægning for og udførelsen af anlægsarbejder skal der ske en vurdering af, hvordan oplevelsen af kirken i dens omgivelser påvirkes og bør sikres.
Beskyttelse af arkæologiske værdier, monumenter og landskaber
Landskabet i Haderslev Kommune rummer en lang række anlæg og monumenter, der står som karakteristiske og vigtige vidnesbyrd om områdets – og Danmarks - ældste historie. Samtidig gennemgår byerne og landskabet i Haderslev Kommune i disse år store forandringer med tilpasninger til nye erhvervsmuligheder, administrative strukturer, etablering af grøn energi og klimatilpasninger.
Kulturministeren varetager på vegne af staten alle arkæologiske interesser for udpegning og bevaring med hjemmel i Museumsloven og Naturbeskyttelsesloven og i et tæt samarbejde med museerne, herunder Museum Sønderjylland, som har det arkæologiske ansvar i Haderslev Kommune. Kommunen skal i sin planlægning bidrage til at sikre disse vigtige kulturspor for eftertiden indenfor en række områder:
- Beskyttede fortidsminder
Beskyttede fortidsminder omfatter forskellige levn og monumenter fra tidligere tider, som findes overalt i det danske landskab. Det omfatter blandt andet gravhøje, dysser, ruiner og forsvarsanlæg. Nogle fortidsminder er automatisk beskyttede i henhold til Museumslovens § 29 og Bilag 1 og 2, hvis de er synlige i terrænet, mens andre fortidsminder først er beskyttet, når ejer har fået meddelelse om fredningen og de beskyttede fortidsminder er fredede. Slots- og Kulturstyrelsen varetager opgaven med at fredningsvurdere og beskytte fortidsminder. Museumslovens kapitel 8 fastsætter regler for lokalplanlægning og anlægsarbejder i tilknytning til beskyttede fortidsminder og arkæologiske fund.
- Fortidsmindebeskyttelseslinjer
Naturbeskyttelseslovens § 18, der fastlægger en beskyttelseslinje på 100 meter omkring beskyttede fortidsminder. Loven skal beskytte forskellige forhold omkring fortidsminderne, herunder fortidsmindernes betydning som landskabselementer. Haderslev Kommune kan dispensere fra beskyttelsen. Det er også kommunen som vejleder ejer om mulighederne for dispensation. Slots- og Kulturstyrelsen er myndighed på de beskyttede fortidsminder, og klageberettiget i forhold til fortidsmindebeskyttelseslinjen.
- Kulturarvsarealer
Et kulturarvsareal er et kulturhistorisk interesseområde med skjulte fortidsminder. Kulturarvsarealer kan være af national og regional betydning, og er en indikator for, at der er væsentlige fortidsminder i et aktuelt område, som bør tages i betragtning ved planlægning eller anlægsarbejder. Kulturarvsarealer er ikke i sig selv fredede, men kan indeholde fredede fortidsminder. Kulturarvsarealer er udpeget af kulturministeren i samarbejde med museerne; for Haderslev Kommune Museum Sønderjylland. Museerne og styrelsen skal servicere regioner, kommuner, bygherrer m.fl. med information om kulturarvsarealerne i forbindelse med planarbejde.
Bygherre har i henhold til Museumsloven ansvar for at nødvendige arkæologiske undersøgelser gennemføres.
- Sten- og jorddiger
Sten- og jorddiger er beskyttede, fordi de fortæller om historien i landskabet gennem 2000 år: Om Danmarks inddeling i sogne, landsby- og herregårdsejerlav, om driften i marken samt om beskatnings- og ejerforhold. De er også beskyttede, fordi de er vigtige levesteder og spredningsveje for planter og dyr, og fordi de har visuel betydning for oplevelsen af landskabet. Museumsloven siger derfor, at de beskyttede sten- og jorddiger ikke må ændres. Museumsloven administreres af Slots og Kulturstyrelsen. Haderslev Kommune fører tilsyn med sten- og jorddiger på vegne af styrelsen. Ved lokalplanlægning skal der være særligt fokus på at indsætte bevarende bestemmelser for sten- og jorddiger.
Beskyttelse af kirker og deres omgivelser
Kirkerne nyder en særlig beskyttelse i Bygningsfredningsloven, Museumsloven og Naturbeskyttelsesloven. Selve kirkebygningerne er automatisk omfattet af Bygningsfredningsloven, hvis de er opført før 1536. Nyere kirker kan være fredede i henhold til Bygningsfredningsloven. Målet er dels at sikre kirkebygningerne og dels kirkernes centrale beliggenhed i byer, landsbyer og i det åbne landskab. Haderslev Kommune skal understøtte kirkernes særlige bevaringsværdier gennem sin planlægning og planforvaltning indenfor de lovmæssige rammerne for beskyttelsen af kirkerne.
- Fredede kirkeomgivelser
Mange kirker er omfattet af frivillige fredninger, der sikrer kirkebygningerne og deres umiddelbare omgivelser – typisk til ydersiden af kirkegårdsmuren. De såkaldte Exner-fredninger sikrer endvidere indblik til kirkerne fra omgivelserne. Fredningerne reguleres af Fredningsnævnet og er fastsat ved bekendtgørelse og tinglyst på de pågældende matrikler. Planlægning for og anlæg i de omfattede område skal ske i overensstemmelse med fredningsbestemmelserne, og kommunen skal udvise særlige hensyn til bestemmelsernes principper.
- Kirkebyggelinjer
Naturbeskyttelsesloven fastsætter i § 19 en kirkebyggelinje med Miljøstyrelsen som forvaltende myndighed. Kirkebyggelinjen har til formål at beskytte kirker, der ligger mere eller mindre åbent i landskabet, mod at der opføres bebyggelse, som virker skæmmende på kirkerne eller hindrer, at kirkerne er synlige i landskabet. Efter bestemmelsen er det inden for 300 meter fra en kirke forbudt at opføre bebyggelse, som er over 8,5 meter højt. Kommunen skal ved planlægning og byggeri tilse bestemmelsens overholdelse. Kommunalbestyrelsen kan dispensere fra kirkebyggelinjen, jf. naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2.
- Kirkeomgivelser (Kirkelandskab)
Som del af de nationale interesser i kommuneplanlægningen skal kommunerne bidrage til at tage hensyn til kirkerne som en del af den danske kulturarv, da kirkerne er markante kulturhistoriske kendingsmærker i landskabet.
Retningslinjen for ’kirkeomgivelser’ er lavet for at sikre, at der inden for kirkeomgivelserne ikke foretages indgreb, som kan virke forstyrrende på kirkernes visuelle indvirkning i landskabet.
Kirkeomgivelser er typisk et større geografisk areal.-Udpegningerne af kirkeomgivelser rummer både kirkens næromgivelser og kirkens fjernomgivelser.
Kirkens næromgivelser omfatter det bebyggede område, hvori kirkebygningen opfattes som det dominerende bygningselement, og ubebyggede områder umiddelbart omkring kirkeanlægget, der er omfattet af kirkeomgivelsesfredning (provst Exner-fredning), eller mindre ubebyggede områder hvor deres karakter og beliggenhed indebærer at selv begrænsede ændringer i områdets anvendelse og udformning kan ændre hele miljøet omkring kirken på afgørende måde.
Bebyggelse og tekniske anlæg inden for det bebyggede område i kirkens nære omgivelser, der udformes eller placeres på en meget dominerende måde, vil kunne forstyrre et harmonisk helhedsbillede. Ved renovering eller nybyggeri inden for dette bebyggede område i kirkens næromgivelser skal der ved udformning og placeringen af det enkelte bygningsanlæg tages hensyn til helhedsvirkningen omkring kirken.
Kirkens fjernere omgivelser er det åbne landskab, hvori kirken opfattes som en markant bygning. Det er hensigten med udpegning af kirkeomgivelserne, at den del af omgivelserne, der kan betragtes som fjernere omgivelser, bevares som et åbent agerdomineret landskab. Der er tale om en tilkendegivelse af, hvor en egentlig byvækst, skovrejsning, opførelse af fritliggende bygninger eller særligt høje eller store driftsbygninger skønnes at være uheldig ud fra hensynet til at bevare en sammenhæng mellem kirkeanlægget og det omgivende landskab. Såfremt en afvejning af de planlægningsmæssige interesser gør det nødvendigt at bygge inden for kirkernes fjernomgivelser, skal der tages hensyn til kirkernes beliggenhed i landskabet og udsigten til og fra kirken. Store tekniske anlæg som for eksempel højspændingsmaster, vindmøller og vejanlæg bør så vidt muligt undgås inden for kirkeomgivelserne.
Beskyttelse af kulturhistoriske sammenhænge
Haderslev Kommune rummer en række særegne helheder i form af samlede eksempelvis bebyggelser, landsbyer, godsanlæg, industriområder og kulturlandskaber, der står som større sammenhængende vidnesbyrd om områdets nyere historie. Disse helheder er med til at tegne kommunens byer og landsbyer og er vigtige elementer i den lokale identitet. Nogle af disse områder er i disse år under pres fra udviklingen på bolig-, klima- og erhvervsområdet i både det åbne land og i byerne.
Det kræver derfor en særlig opmærksomhed i planlægningen at sikre kulturhistoriske sammenhænge og give dem ny værdi for eftertiden. Kommuneplanen arbejder derfor med udpegning af en række områder med bygnings- og landskabsmæssige kulturhistoriske værdier, som skal søges sikret gennem planlægningen.
Landskabsfredninger
Landskabsfredninger skal beskytte arealer med særlige natur- eller kulturhistoriske interesser. Landskabsfredninger administreres af Fredningsnævnet. I Haderslev Kommune har f.eks. Vedsted Sø og Gelsådal arealfredninger. Planlægning og anlægsarbejder skal respektere fredningsbekendtgørelsernes bestemmelser og de kulturhistoriske værdier, som fredningerne sigter mod at bevare.
Værdifulde kulturmiljøer
Haderslev Kommunens kommuneplan skal i henhold til Planloven og bygningsfredningsloven udpege kulturværdier – herunder værdifulde kulturmiljøer, som skal sikres gennem planlægningen.
Et værdifuldt kulturmiljø er en kulturhistorisk, der tilsammen står som et vidnesbyrd om en bestemt historie, et bestemt tema eller en særlig periode. Det værdifulde kulturmiljø kan eksempelvis være en landsby med tilhørende jorder som Maugstrup, et industrimiljø med bygninger og vandløb som Tørning Mølle eller et bymiljø som middelalderbyen i Haderslev. Det værdifulde kulturmiljø kan bestå af eksempelvis et antal bygninger, mellemliggende arealer, veje, gårdrum eller andre strukturer, der ikke nødvendigvis er bevaringsværdige i sig selv, men som tilsammen udgør en bevaringsværdig helhed. Formålet med udpegning af kulturmiljøer er at bevare og udvikle de pågældende områder med respekt for den historie og det samlede udtryk, som helheden repræsenterer.
Haderslev Kommune har udpeget og afgrænset et antal værdifulde kulturmiljøer rundt om i kommunen. Grundlaget for udpegningen har dels været et kommuneatlas for Haderslev Kommune, som i sin tid blev udarbejdet af Sønderjyllands Amt og dels en gennemgang og udpegning af værdifulde kulturmiljøer gennemført af Arkitektskolen i Aarhus i 2019. Blandt de mange forslag til værdifulde kulturmiljøer i disse gennemgange, har Haderslev Kommune i Kommuneplan 2025 udvalgt et antal kulturmiljøer, som er karakteristiske og repræsentative, og som står som klare vidnesbyrd om den særegne udvikling i Haderslev Kommune.
Ved siden af Haderslev Kommunes udpegning har Slots- og Kulturstyrelsen i samarbejde med nationale og lokale museer udpeget en række værdifulde kulturmiljøer, fordi de fremstår som særligt velbevarede vidnesbyrd af national eller regional betydning. Dette gælder eksempelvis for Flyvestation Skrydstrup som et nationalt vigtigt vidnesbyrd om den Kolde Krig og Fuglsangs bryggeriområde, som er en industrihistorie af særlig regional betydning.
Haderslev Kommune forestår planlægning for og forvaltning af de værdifulde kulturmiljøer. Udpegningen af værdifulde kulturmiljøer i kommuneplanen rummer ingen lovhjemlet beskyttelse i sig selv, men sætter en ramme og en målsætning for en respektfuld udvikling gennem den videre planlægning for områderne. Kommunen skal således i sin lokalplanlægning sikre kulturmiljøernes bærende bevaringsværdier ved udvikling af de pågældende områder. Kommunen skal derfor udarbejde klare afgrænsninger af de værdifulde kulturmiljøer og beskrive deres bærende bevaringsværdier. Lokalplanlægningen for områder med værdifulde kulturmiljøer skal indarbejde og sikre disse bærende kulturværdier gennem lokalplanens formål og gennem bevarende bestemmelser for kulturmiljøets udvikling.
Kommunens kulturmiljøer er oplistet i dette baggrundsnotat
Kulturhistoriske bevaringsværdier (kulturlandskaber og anlæg)
Kommunerne har i sine kommuneplaner mulighed for at udpege store og komplekse helheder som kulturhistoriske bevaringsværdier. Principperne for de kulturhistoriske bevaringsværdier er de samme som for værdifulde kulturmiljøer, mens skalaen for disse områder ofte er langt større og afgrænsningen mindre tydelig.
- Kulturhistoriske bevaringsværdier kan være større kulturlandskaber som særlige markstrukturer, skove, afdrænede områder eller industriområder, hvor de enkelte elementer i sig selv ikke er bevaringsværdige, men hvor oplevelsen af det særlige område i sig udgør den bærende bevaringsværdi.
- De kulturhistoriske bevaringsværdier kan også omfatte større anlæg som historiske jernbanetracéer eller forsvarsanlæg, som har efterladt synlige spor i kulturlandskabet, og som bidrager til vores forståelse for og oplevelse af, hvordan vi historisk har udnyttet landskabet.
I Kommuneplan 2025 har Haderslev Kommune udpeget et antal arealer som kulturhistoriske bevaringsværdier på baggrund af tidligere udpegninger foretaget af Sønderjyllands Amt i Kommuneatlas for Haderslev Kommune.
Udpegningen af kulturhistoriske bevaringsværdier i kommuneplanen rummer i sig selv ingen lovhjemlet beskyttelse. Formålet med udpegningen er som udgangspunkt at sikre områdernes bærende bevaringsværdier i den videre planlægning og ikke mindst i forbindelse med kommunens landzoneadministration og arealdisponering og rammeudlæg i det åbne land i kommuneplanen.