Grønt Danmarkskort består af Naturområder med særlige beskyttelsesinteresser (Natura 2000-områder på land; særligt værdifulde naturområder; Naturområder; samt Økologiske forbindelser) og potentielle naturinteresser (Potentielle naturområder; samt Potentielle økologiske forbindelser).
Beskyttelseshensyn og interesser, der sikrer og styrker det grønne danmarkskorts biologiske mangfoldighed, vægtes højest. Beskyttelseshensyn og interesser, der tilgodeser den mere ’almindelige’ natur og som samtidig tilgodeser andre formål, eksempelvis friluftslivet, klimaindsats eller vådområder, vægtes næsthøjest. Beskyttelseshensyn og interesser der tilgodeser den mere ’almindelige’ natur uden at tilgodese andre formål, vægtes højt, men lavere end ovenstående. En nærmere vægtning eller redegørelse for udmøntning, findes under retningslinjerne for de enkelte udpegninger, der tilsammen udgør Grønt Danmarkskort.
Realiseringen af Grønt Danmarkskort skal over tid tilvejebringes ud fra nedenstående prioritering:
Prioritet 1: indsats der sikrer og forbedrer eksisterende natur i Natura 2000-områder, samt særligt værdifulde naturområder uden for Natura 2000-områderne. Indsatsen vægtes højest i områder hvor arter eller naturgrundlaget er grundlag for internationale eller nationale forpligtelser.
Prioritet 2: skabe nye naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til og mellem Natura 2000-områder. Indsatsen sker primært i udpegede potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser og prioriteres højest omkring områder med høj biodiversitet.
Prioritet 3: indsats der udvider og forbedrer naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning og klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation. Områder der bidrager til at skabe større sammenhængende naturområder, prioriteres højt.
Prioritet 4: indsats der udvider og forbedrer øvrige naturområder end dem nævnt ovenfor, samt indsatser der sikrer at dyr og planter kan bevæge sig frit i landskabet.
Grønt Danmarkskort er vist på kort.
Grønt Danmarkskort er en masterplan over den eksisterende natur og den potentielle natur, som den kommunale indsats fremover fokuserer på. Kortet viser, hvor kommunerne i fremtiden vil målrette deres naturpleje og planlægge for ny sammenhængende natur - på tværs af kommunegrænserne.
Der henvises til de konkrete retningslinjer og udpegninger for varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne – Natura 2000, Naturområder, Økologiske forbindelser, Potentielle naturområder, Potentielle økologiske forbindelser – hvor de samlede udpegninger udgør Grønt Danmarkskort.
Det digitale naturkort og sammenhæng på tværs af kommunegrænser
Det digitale naturkort er sammen med kortanalyser, besigtigelser og egne artsregistreringer og naturdata, anvendt til at udpege Naturområder, Potentielle naturområder og Potentielle økologiske forbindelser. Ud over alle Natura 2000-områder på land er naturområder udpeget således, at naturindholdet er så højt, at arealerne er omfattet af en form for binding jf. lovgivning mv. – eksempelvis naturbeskyttelseslovens §3, artsfredning, fredskov mv.
Enkelte områder har ikke egentlig binding, men kan have artssammensætning som vurderes høj – eksempelvis sjældne arter – og til udpegning heraf, er anvendt artsdatabaser, egne data eller biodiversitetskortet, især lokal bioscore og HNV/HNV skovkort. Det er op til den enkelte kommune, at vurdere denne artssammensætning, som eksempelvis kan tage udgangspunkt i de mere sjældne arter på rødlisten, lokalt sjældne arter eller arter man har et særligt ansvar for.
Til kommuneplan 2013 udpegede Trekantsområdet nye økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser jf. model for udpegning. Modellen søger at udpege dyr og planters naturlige bevægelsesveje i landskabet ved hjælp af GIS-analyse af naturområders type, kvalitet og afstand til hinanden. Indledningsvis udpeges et netværk af naturområder, som ligger inden for en afstand af maks. 500 meter fra hinanden.
Udpegningen justeres efter en række fastsatte principper, bl.a. ud fra de parametre som findes i Det Digitale Naturkorts data om arealer der understøtter biodiversitet. Den endelige udpegning består således primært af områder med koncentrationer af henholdsvis tørre naturtyper, våde naturtyper og skov samt større landskabsstrøg som ådale, vandskel eller vigtige biotopområder. Da særligt værdifulde naturområder og Natura 2000-områder rummer vigtige arter, indgår disse områder overvejende som kerneområder. Disse er udvalgt ud fra bl.a. egne artsdata, arts-databaser eller biodiversitetskortets bioscore og HNV/HNV-skovkort.
Som følge af Naturrådets vejledning, er udpegning af Potentiel natur revideret i Trekantområdet til kommuneplan 2021. Der er primært anvendt data vedr. arealer der understøtter biodiversitet, samt fra biodiversitetskortet, især lokal bioscore og HNV/HNV skovkort til, at identificere naturnære arealer, områder med skræntskov, krat, skrånende arealer, samt vandlidende områder, herunder udvalgte lavbundsjorde og arealer hvor der tidligere var mose mv.
Grøn Danmarkskort er koordineret på tværs af kommunegrænser ved at rundsende udpegninger til nabokommuner og koordinere nærmere hvor nødvendigt. Særligt udpegning af Potentielle økologiske forbindelser er koordineret, da disse går på tværs af grænserne.
De nationale kriterier
- Ud over alle Natura 2000-områder på land, er alle områder, som er beskyttede efter naturbeskyttelseslovens § 3, såsom moser, enge, overdrev, heder, strandenge, søer og nogle vandløb samt områder, som er omfattet af fredskov jf. skovlovens bestemmelser, udpeget som naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser. Endvidere indgår øvrige områder, som vurderes som vigtige naturarealer, eksempelvis områder med artsfredning, sjældne arter m.fl.
Tilvejebringelse af Grønt Danmarkskort fokuserer i første omgang på at sikre de eksisterende særligt værdifulde naturarealer og Natura 2000-områder gennem optimal pleje. Som særligt plan- og prioriteringsværktøj er alle særligt værdifulde naturområder der har en særlig funktion i forhold til biodiversitet, udpeget særskilt. Udbygningen af Grønt Danmarkskort sker dernæst ved pleje af tilstødende eller nærliggende naturarealer, som har potentiale til at udvikle sig til værdifuld natur, samt ved at sammenbinde disse arealer, således at større sammenhængende og stabile værdifulde naturområder opstår. - Ud over naturområder, herunder alle Natura 2000-områder på land, er områder med potentiale for naturudvikling, som udvider eller skaber sammenhæng mellem eksisterende naturområder udpeget. Særligt for de Potentielle økologiske forbindelser gælder, at udpegningen ikke er et udtryk for, at områderne over tid helt skal udgøres af naturarealer, men i stedet et udtryk for, at de enkelte naturarealer har en fornuftig indbyrdes afstand og størrelse, der kan opretholde et naturligt dyre- og planteliv.
Hvilke dele af disse arealer, der er relevante som egentlige naturarealer i det samlede Grønt Danmarkskort, vil defineres, når den nærmere planlægning skal gennemføres - enten i forbindelse med lokalplaner, vandmiljøindsatser eller frivillige aftaler om naturpleje, skovrejsning, jordfordeling mv. Udpegningen af potentielle naturområder er mere præcis og vægtet højere, og omfatter især arealer, der ligger tæt ved eksisterende natur og eksempelvis skræntskove, som ikke er omfattet af fredskov eller udvalgte lavbunds- og skræntarealer. - Indsatser for eksisterende naturområder og såvel som områder med potentielle naturhensyn, skal hvor muligt ses i sammenhæng med øvrige indsatser for klimatiltag, vådområder og vandmiljøindsats, friluftsliv, udbygning af grønne bynære kiler, skovrejsning samt pleje af vildt- og småbiotoper som vandhuller, diger og levende hegn, krat, mv.
Udpegningerne er ikke til hinder for almindelig landbrugsmæssig drift eller for andre eksisterende aktiviteter såsom jagt eller færdsel. Med undtagelse af områder, hvor pleje af eksisterende natur eller tilvejebringelse af ny natur tager afsæt i lovgivning, skal Grønt Danmarkskort overvejende udbygges ved frivillige aftaler med lodsejerne.
Retningslinjen understøtter FN’s verdensmål om: Livet på landt overvejende udbygges ved frivillige aftaler med lodsejerne.
Grønt Danmarkskort udgøres af kommuneplanens naturtemaer som består af temaerne naturområder, særligt værdifulde naturområder, potentielle naturområder, økologiske forbindelser og potentielle økologiske forbindelser. Desuden indgår Natura 2000 - områderne i Grønt Danmarkskort.
Udvalgte udpegninger i de digitale naturkort er anvendt som grundlag for naturtemaerne - se i nedenstående tekst, hvor der redegøres for hvilke udpegninger som er anvendt som grundlag for naturtemaerne.
Haderslev Kommune har samarbejdet med de øvrige kommuner i trekantområdet om fælles kriterier og metode til udpegning af naturtemaer og derved er sammenhæng med disse kommuner sikret. Der har været fælles arbejdsmøder og der er udvekslet temaer mellem kommunerne og derigennem er det sikret, at udpegningerne er tilrettet, så der er sammenhæng over kommunegrænsen.
Til Haderslev Kommunes øvrige to nabokommuner er der udvekslet temaer, og det er aftalt at disse kommuner sikrer sammenhæng over kommunegrænsen ved deres udpegninger når de udarbejder temaerne.
Naturområder udgøres af eksisterende natur, som er registreret som beskyttet natur, af vandløb og af bevoksede arealer. Registreringen af beskyttet natur kan løbende ændre sig og derfor vil der være sket justeringer i temaet naturområder siden sidste kommuneplan. I Kommuneplan 25 er også bevoksede arealer, som ikke er fredskov, taget med som naturområde. For temaet naturområder er det et statsligt krav, at alle Natura2000 - områder på land skal være udpeget som et naturområde. Haderslev Kommune havde i Kommuneplan 2021 medtaget arealer ved motorvejsramper og flere smalle arealstriber langs motorvejen som naturområder. Disse arealer er udtaget af Kommuneplan 2025. Disse ændringer betyder tilsammen, at det areal, der er omfattet af Kommuneplan 2025 som natur, er ændret fra 18.598 ha til 18.631 ha - i forhold til forrige kommuneplan,
Særligt værdifulde naturområder er områder med helt særlige naturbeskyttelsesinteresser (en udvalgt delmængde af naturområder). Inden for Natura 2000 områder drejer det sig om habitatnaturtyper (prioriterede naturtyper ifølge EU´s habitatdirektiv). Uden for Natura 2000 områder er f.eks. særligt næringsfattige naturtyper, større fredede områder, arealer med høj naturværdi (HNV værdi) og udvalgte vandløbsstrækninger med god og høj økologisk tilstand medtaget. Arealet der er omfattet af kommuneplan 2025, som særligt værdifuld natur, er ikke ændret, i forhold til forrige kommuneplan.
Temaet potentiel natur blev i 2021 opdateret efter anbefaling fra Lokalt Naturråd, hvor intensivt dyrkede arealer blev udtaget af temaet. Derudover er blandt andet arealer ved vådområdeprojekt ved Åstrup bæk (nordlig del) og Sverdrup Bæk overført til temaet Naturområder. Disse ændringer betyder tilsammen, at det areal der er omfattet af kommuneplan 2025, som potentiel natur er ændret fra 217 ha til 74 ha, i forhold til forrige kommuneplan.
Udpegningen af økologiske forbindelser og potentielle økologiske økologiske forbindelser er uændret i forhold til Kommuneplan 2021. Potentielle økologiske forbindelser er en buffer omkring udvalgte eksisterende naturområder, hvor der potentielt kan være mulighed for spredning af dyr.
Arealet af økologiske forbindelser er 17.775 ha. Arealet af potentielle økologiske forbindelser er 16.928 ha.
Sikring af eksisterende naturområder i Haderslev Kommune sker via kommunens myndighedsbehandling i forbindelse med planlægning og ved sagsbehandling af ansøgninger. Haderslev Kommune har desuden gennemført vådområdeprojekt ved Lønt Bæk, og Naturstyrelsen har gennemført vådområdeprojekt ved Sverdrup Bæk. Haderslev Kommune har gennemført vandløbsrestaureringer for at forbedre passagen for fisk og smådyr i vandløbene, og der er desuden etableret gydebanker i samarbejde med den lokale sportsfiskerforening.
Udpegning til Grønt Danmarkskort vil ikke indebære nye restriktioner for hverken Forsvarsministeriets nuværende eller fremtidige aktiviteter i nationalt og internationalt beskyttede naturområder eller i andre områder, der måtte blive omfattet af Grønt Danmarkskort. Dette gælder uanset, at det uden for Forsvarsministeriets arealer er hensigten, at kommunerne ved deres administration af planloven eller anden lovgivning skal lade hensynet til en udpegning af et areal til Grønt Danmarkskort indgå i kommunens vurdering af, om der kan gives tilladelse til det ansøgte.
Naturstrategi
Haderslev Kommune vil i de kommende år fokusere på udvikling af en naturstrategi, der udpeger indsatsområder og handlinger med henblik på, hvor og hvordan der kan skabes mere sammenhængende og robuste naturområder som understøtter øget biodiversitet.
- 17 stk. 4 udvalg – Fremtidens Vand og Klima
Kommunen deltager i samarbejder om et renere vandmiljø i Haderslev Dam og Haderslev Fjord samt indgår i partnerskaber for skovrejsning. Det er nødvendigt at intensivere disse samarbejder i de kommende år. Derfor er det besluttet at nedsætte et §17 stk. 4 udvalg, som har til opgave at sikre en hurtig omsætning af visioner og ideér til handling, herunder følge arbejdet fra den grønne trepart og understøtte udmøntningen af opgaver herfra.
Foruden deltagere fra Kommunalbestyrelsen kan udvalget suppleres med repræsentanter fra landbruget, erhvervslivet, grønne interesseorganisationer samt PROVAS.