Skovrejsningsområder er områder, hvor skovrejsning er ønsket.
I Vejle, Kolding, Billund og Fredericia Kommuner gælder særligt, at områder udpeget til skovrejsningsområder, skal beskyttes mod arealanvendelser og anlæg, der kan virke hindrende for skovtilplantning.
Skovrejsningsområder er vist på kort.
Skovene er et vigtigt grønt kerneelement i den åbne, grønne storby, og i Trekantområdet lægges stor vægt på at fremme skovrejsning for at forbedre miljøet og livsbetingelserne for borgerne, dyrene og planterne. For at realisere målet i det Nationale Skovprogram, skal der i kommuneplanerne inddrages minimum 20 % af det ubebyggede areal på landsplan som skovrejsningsområder.
Der er udpeget områder til skovrejsning ud fra følgende fem hovedformål:
- Behov for grundvandsbeskyttelse og beskyttelse af særlige drikkevandsområder samt lokal beskyttelse af almene vandværkers bevaringsværdige kildepladser.
- Fremme bynære, friluftsmæssige kvaliteter.
- Mulighed for at styrke og skabe vigtige økologiske grønne forbindelseslinjer.
- Mulighed for at understøtte vandplanernes målsætninger, hvor blandt andet skovrejsning i oplande til følsomme fjorde og søer vil kunne mindske udvaskningen af næringsstoffer.
- Mulighed for at binde mere CO2.
For at fremme skovrejsningen mest muligt udpeger kommunerne i Trekantområdet også områder, hvor der er privat interesse i at rejse ny skov.
Udpegning af skovrejsningsområder forhindrer ikke, at området fortsat kan anvendes som hidtil, og der er heller ikke nogen pligt til at plante skov.
Retningslinjen understøtter FN’s verdensmål om: Livet på land, Klimaindsats og Rent vand
Det er en national interesse, at kommuneplanens udpegning af områder, hvor skovrejsning er ønsket, medvirker til at fremme skovrejsning og sikre fremdrift mod målet om, at de danske skovarealer inden udgangen af det 21. århundrede skal dække 20-25 procent af Danmarks areal. Skovene dækker i dag mellem 14-15 procent af landets areal.
Mere skovareal i Danmark underbygges af regeringsgrundlaget fra december 2022, hvoraf det fremgår, at det er ambitionen at fremlægge en skovplan med et mål om etablering af 250.000 hektar ny skov i Danmark. Etablering af ny skov bidrager væsentlig til at nå klimaneutralitet og på sigt nettonegative emissioner.
Udpegning af skovrejsningsområder er retningsgivende for, hvor det ud fra en samfundsmæssig helhedsbetragtning er mest hensigtsmæssigt at placere nye skove.
I Haderslev Kommune er der en målsætning om at forøge kommunens skovareal med 4.080 ha inden 2050, som et led i kommunens klimaplan 2022-2050. Dette er et led i et samlet mål for 70% CO2 reduktion i 2030, og et klimaneutralt samfund i 2050. For at kunne opfylde dette mål er det nødvendigt med en udpegning af skovrejsningsarealer, der sikrer den tilstrækkelige rumlighed for nye skovområder.
Skovrejsningsområderne fordeler sig generelt set jævnt over hele kommunen, som middelstore enheder, dog med større koncentrationer i landskabet syd for Haderslev og nord/nordøst for Vojens, i landskabet omkring Hyrup, Bevtoft og Strandelhjørn i den sydlige del af kommunen, i landskabet omkring Arnum og Tiset Hede i den sydvestlige del af kommunen, samt i landskabet omkring Fjeldstrup i den nordøstlige del af kommunen.
Baggrund for udpegningen
Udpegning af områder, hvor skovrejsning er ønsket eller uønsket, har afsæt i en sammenvejning af en række natur-, miljø- og klimaforhold, som kan blive enten positivt eller negativt påvirket af skovrejsning. Hensynet til fortsat at kunne opleve landskabets særlige geologi, udsigter og landskaber, samt hensynet til at kunne beskyt-te grundvandet og fremme naturformål, herunder biodiversitet og rekreative formål, er vægtet højt.
Skov er defineret som arealer større end 0,5 ha og mere end 20 m bredt (jf. Skovloven). Udpegningen af skovrejsningsområder i Kommuneplan 2025-2037 omfatter et samlet areal på 8.944 ha.
For de udlagte skovrejsningsområder gælder det generelt, at områderne udgør bruttoudlæg, hvilket vil sige, at de enkelte udpegninger kan omfatte eksisterende veje, ejendomme, mv.. Inden for de udpegede skovrejsnings-områder kan der ligeledes lokalt være bindinger, der til enhver tid skal tages hensyn til. Det gælder eksempelvis naturbeskyttelsesinteresser, beskyttede diger, vandløb, åbeskyttelseslinjer, fredede fortidsminder o. lign., samt kommuneplanlagte områder med anden anvendelse. Den præcise afgrænsning af skovarealet skal derfor fastlægges ved en detailplanlægning i forbindelse med det konkrete skovrejsningsprojekt.
Udpegning af skovrejsningsarealer omfatter områder, hvor skovrejsning:
- kan bidrage positivt i forhold til Grønt Danmarkskort, og dermed kan bidrage til at styrke økologiske forbindelser og sammenhængende naturområder.
- er vurderet foreneligt med landskabets karakter og visuelle forhold, der ikke slører væsentlige geologiske strukturer.
- vurderes at bidrage positivt til landskabets rumlige afgrænsninger og udsigtsmuligheder.
- drage til beskyttelse af grundvandet i områder med særligt følsomme indvindingsoplande.
- vurderes at kunne udgøre bynære, rekreative områder for kommunens byer og landskaber
- kan bidrage til at nedbringe den visuelle påvirkning fra bebyggelse og tekniske anlæg, herunder VE-anlæg, store veje, byområder, mv. Dette gælder både eksisterende og planlagte områder.
Dette er nærmere uddybet nedenfor:
Natur/økologiske forbindelser
Skovrejsning skal så vidt muligt bidrage til større, sammenhængende skovområder, der med sin store skala styrker udbredelsen af levesteder for dyr og planter samt bidrager til den biologiske spredning i landskabet. Der er derfor udpeget skovrejsningsområder, som kan være med til at skabe forbindelse/sammenhænge mellem eksisterende skove, og dermed også kan understøtte de større, sammenhængende økologiske forbindelser mellem eksisterende skove og naturområder. Dette gælder eksempelvis for området syd for Skrydstrup, hvor der er udpeget nye skovrejsningsområder i tilknytning til de eksisterende skove, herunder Hjartbo Skov, Bevtoft Plantage og Hyrup Skov, så der herved kan etableres et stort, sammenhængende skovområde.
Skove opfattes som sammenhængende, selv når de brydes af lysninger/mellemliggende arealer og udsigtskiler af en vis størrelse, når disse ikke svækker den overordnede skovkarakter, og begrænser den naturlige spredning mellem skovens delområder.
Skovrejsning bør som udgangspunkt ske med varierende, hjemmehørende arter af hensyn til at fremme naturlige habitater og styrke biodiversiteten.
Der bør til enhver tid være opmærksomhed på, at nye, sammenhængende skove eller skovkorridorer ikke etableres på bekostning af eksisterende, veletablerede gamle skovbryn, og dermed slører de visuelle oplevelser af de gamle skovbryn.
Lavbundsarealer og vådområder
Det er en national interesse at lavbundsområder, der kan genoprettes til vådområder og udvikles til værdifuld natur, skal sikres bedst muligt til dette formål.
Haderslev Kommune har udpeget forslag til lavbundsarealer og vådområder. Disse områder kan kombineres med skovrejsning, hvis det sikres, at vådområder og lavbundsarealer etableres først. De udpegede lavbundarealer og vådområder indgår derfor som udgangspunkt i "skovrejsning uønsket", men kan på sigt indgå som skovrejsningsområder, når lavbundsarealer og vådområder er reetableret.
Skovrejsningsområder er endvidere udpeget i områder langs lavbundsarealer og vådområder, hvor det er vurderet, at skov kan være med til at understøtte/tydeliggøre lavbundsområderne som strukturer i landskabet, og skabe rumligheder omkring de lavtliggende dele af landskabet. Eksempelvis i landskabet mellem Nustrup og Gram Å, hvor skov kan være med til at skabe nye rumligheder omkring ådalen, og dermed synliggøre dalstrukturen i landskabet.
Landskab
Skovrejsning i områder med særlige landskabsinteresser bør kun ske, når det ikke påvirker hensynet til landskabet negativt jf. de nationale interesser.
Inden for skovrejsningsområder, der er udpeget i områder med særlige landskabsinteresser, er det således vurderet, at skov kan indpasses i landskabets karakter, uden at gå på kompromis med landskabets bærende karaktertræk og/eller særlige oplevelsesværdier. Det kan eksempelvis være særlige udsigtsmuligheder, særlige kystrelationer, særlige kulturbetingede elementer og strukturer, særlige rumlige og visuelle kvaliteter, o. lign.
Udpegning af skovrejsningsområder i områder med landskabsinteresser er sket på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte område, og er kvalificeret ved besigtigelse. Skovrejsningsområderne er i disse områder således vurderet at kunne indgå positivt i landskabet, og dermed understøtte eller fremhæve landskabets bærende karakter og/eller særlige oplevelsesværdier. Det gælder blandt andet for det bevaringsværdige landskab omkring Tiset, der i dag er kendetegnet ved spredtliggende, middelstore skovenheder, som med fordel kan suppleres med nye skove, der kan styrke denne karakter. Det gælder ligeledes for det bevaringsværdige landskab omkring Maugstrup og Simmersted, hvor ny skov kan være med til at fremhæve landskabets kulturbetingede strukturer i form af de tydelige stjerneudskiftninger omkring landskaberne.
Se i øvrigt grundlaget for landskabsudpegningerne i landskabskarakteranalysen for Haderslev Kommune.
Geologi
Skovrejsning i områder med geologiske interesser bør kun ske, når det ikke påvirker hensynet til geologien negativt, jf. de nationale interesser. Skovrejsning i områder med særlige geologiske interesser er derfor som udgangspunkt undgået. Enkelte, mindre skovrejsningsområder er dog udpeget i områder med geologiske interesser, hvor det er vurderet, at skov ikke slører oplevelsen af de geologiske strukturer væsentligt.
Det gælder eksempelvis i landskabet vest for Højrup, hvor der er overlap med udpegningen for de specifikke geologiske bevaringsværdier. Her er de nye udpegninger for skovrejsningsområder placeret i det lavereliggende terræn omkring bakkeøen, hvor skov kan være med til at understrege landskabets højdepunkt.
Grundvandsinteresser
Skovrejsning skal så vidt muligt bidrage til sikring af grundvandet. Derfor er der udpeget skovrejsningsområder inden for særligt følsomme indvindingsoplande, som kan bidrage til beskyttelse af grundvandet. I disse områder bør skovrejsning så vidt muligt ske uden brug af gødskning og pesticider for at sikre mod nedsivning til grundvandet. Dette gør sig gældende for flere steder i kommunen, blandt andet i landskabet syd for Haderslev samt i landskabet nord for Vojens, hvor der begge steder er udpeget store skovrejsningsarealer.
Bynære/rekreative skove
Skovrejsning skal så vidt muligt være med til at styrke de lokale, rekreative kvaliteter i kommunens byer og landsbyer. Der er derfor udpeget skovrejsning i tilknytning til byområder med særligt sigte om at styrke de rekreative kvaliteter i nærområderne.
Bynære skove bør dog til enhver tid tage hensyn til byernes fortsatte udviklingsmuligheder, og der bør således ikke rejses skov der konflikter med byudviklingspotentialerne.
Der er udpeget bynære skovrejsningsområder flere steder i kommunen, blandt andet syd for Haderslev, nord for Vojens samt omkring Fjeldstup, Marstrup og Arnum.
Tekniske anlæg
Skove kan være med til at skabe visuel afskærmning i områder, hvor påvirkningen fra tekniske anlæg, store veje og/eller store og dominerende bebyggelser, er stor, eller hvor der er planlagt for nye anlæg, der potentielt vil bidrage til en teknisk påvirkning af landskabet.
Skovrejsningsområder er derfor udpeget i områder, hvor det er vurderet, at skov kan bidrage positivt til at nedbringe påvirkning fra eksisterende eller planlagt tekniske anlæg, veje eller bebyggelser. Det gælder blandt andet landskabet omkring Maugstrup og Simmersted, hvor landskabet er kendetegnet ved tekniske anlæg i form af vindmøller og højspændingsmaster, og hvor der er planlagt for en ny Hærvejsmotorvej. I disse områder kan skov derved være med til at afskærme visuelt for eksisterende og nye tekniske anlæg.