

- Der kan i afgrænsede aflastningsområder lokalplanlægges for nye butikker. Butiksstørrelsen i aflastningsområderne skal følge planlovens generelle bestemmelser, afhængig af butikstype.
De afgrænsede aflastningsområder i er angivet på kortet med den samlede detailhandelsstruktur under retningslinje 2.3.1 hvor der i den tilhørende redegørelse også fremgår det samlede arealregnskab.
Der er et aflastningsområde i tilknytning til området til særligt pladskrævende varegrupper i Haderslev Nord, Sverigesvej. I detailhandelsanalysen fra 2022 er det eksisterende butiksareal opgjort til 8.690 m2.
I forbindelse med udbygningen på Nordhavnsvej/Vinkelvej/Jomfrustien kan det ikke udelukkes at der vil ske yderligere fraflytning fra aflastningsområdet ved Sverigesvej. Indtil videre opretholdes aflastningsområdet. Formålet er at kunne tiltrække butikker, der vil foretrække denne placering, frem for en placering omkring f.eks. Nordhavnsvej.
Det er vurderet at restrummeligheden er tilstrækkelig stor til at der ikke er behov for at udlægge yderligere arealer til udvalgsvarebutikker
Se oversigt med rammer for areal til aflastningsområdet og restrummelighed her.