2.2.1 Erhvervslokalisering

Nye erhvervsarealer skal udlægges på baggrund af samlede overvejelser om den fremtidige erhvervsstruktur.

Bymidterne skal fastholdes som attraktive erhvervsområder for service- og kontorerhverv.

Erhvervsarealer i umiddelbar tilknytning til motorveje og det øvrige overordnede vejnet skal primært forbeholdes transporttunge virksomheder. Ved lokalisering skal der tages hensyn til omgivelserne miljømæssigt og visuelt.

Et bærende princip for den fremtidige erhvervsudvikling er: Rette virksomhed på rette sted. Anvendelsen af virksomhedsklassificering er et godt pejlemærke i forbindelse med lokalisering af virksomheder, jf. Miljøministeriets ”Håndbog om miljø og planlægning”.

Det overordnede princip for udlæg af nye erhvervsområder er - som for udlæg af nye boligområder – at arealerne udlægges og udnyttes ”indefra og ud”. Det vil sige, at nye erhvervsudlæg skal placeres i tilknytning til den eksisterende byzone. Allerede udlagte områder langs motorvejsnettet kan udnyttes i overensstemmelse med den planlagte anvendelse. For flere af byerne i Trekantområdet er mulighederne for placering af nye erhvervsområder i tilknytning til den eksisterende byzone begrænsede, og nye erhvervsarealer, der placeres i byranden, vil uvægerligt samtidig blive placeret tæt på overordnede veje og motorvejsnettet. Anvendelsen af disse arealer vil være til flere erhvervstyper end blot de transporttunge. Den arkitektoniske kvalitet af byggeriet og hensynet til landskabet skal i disse områder prioriteres højt, da områderne har en stor synlighed. I forbindelse med udlæg af nye erhvervsarealer skal der etableres de nødvendige bufferzoner mellem følsom anvendelse og erhverv differentieret efter de forskellige virksomhedsklasser. Ved udlæg skal det sikres, at området kan håndtere de øgede vandmængder, som klimaændringerne medfører, ligesom det er vigtigt, at en klimavenlig energiforsyning tænkes ind.

Efterspørgslen efter erhvervsarealer langs motorvejene er stor. Udgangspunktet er dog fortsat, at en spredning af erhvervsarealer langs motorvejene og en sammenvoksning af byerne skal undgås. Erhvervsområder, der udlægges umiddelbart op til tilslutningsanlæg til det overordnede vejnet, skal som udgangspunkt forbeholdes transporttunge erhverv. Det vil sige virksomheder, som genererer meget trafik i form af tunge lastbiler med gods og varer.

Trekantområdet tiltrækker også kontordomiciler. Disse hovedkontorer er så store og akkumulerer så megen trafik, at det er svært at få dem indpasset i bymidten. De kan derfor med fordel lokaliseres samlet ved indfaldsvejene, så de kan forsynes med kollektiv trafik og har let adgang til det overordnede vejnet.

Der er stor efterspørgsel på erhvervsarealer, hvor synligheden er stor, og der bygges enorme bygninger og haller enten som produktionsvirksomheder eller som vare- og distributionshoteller. Ønsket om en synlig placering må dog ikke ske på bekostning af målet om at fastholde natur og åbne landskaber mellem byerne. Fastholdelse af natur og det åbne landskab er en af kommunernes måde at understøtte verdensmålet om at gøre byer robuste og bæredygtige.

Bymidterne er stadig attraktive erhvervsområder for service og kontorerhverv, og derfor er det vigtigt at fastholde disse erhvervsområder og understøtte dem. Det er endvidere målet ved fortætning og byomdannelse at skabe et samspil med uddannelsesinstitutionerne. I udtjente erhvervsområder fastlægges rammer for omdannelse af de ældre bynære erhvervsområder, så det er muligt at blande flere funktioner.

For at landområderne fortsat kan være attraktive for bosætning og investering, er det relevant med beskæftigelsesmuligheder i landområderne. Derfor skal der arbejdes for erhverv i mindre omfang i tilknytning til landsbyerne og i det åbne land. Der skal primært tages udgangspunkt i udnyttelse af eksisterende bygninger og udvidelse i forbindelse hermed. Erhverv i det åbne land skal som hovedregel etableres og udvides efter planlovens landzonebestemmelser. Denne udvikling skal ske i samspil med de eksisterende kvaliteter og ressourcer i landsbyerne og i det åbne land, herunder de naturmæssige værdier. Nye og flere arbejdspladser skal primært være i form af f.eks. ikke-forurenende servicevirksomheder, håndværksvirksomheder og specialiseret fødevareproduktion.

Tabel 1 Udsnit fra "Håndbog om miljø og planlægning" – Miljøstyrelsen

Haderslev er Danmarks Forsvarskommune nr. 1 Idet Haderslev Kommune er hjemsted for en stor koncentration af forsvarsenheder, er det naturligt at prioritere det tætte samarbejde om rekruttering og gode forhold for medarbejdere, relateret erhvervsudvikling samt formidling af forsvarets særlige rolle og tilstedeværelse. Foruden arbejdspladser der appellerer til en bred gruppe af medarbejdere, skal der skabes nye uddannelses- og formidlingsformer, der relaterer sig hertil. Ligesom konkrete udviklingsmuligheder omkring Flyvestation Skrydstrup understøttes.

Med afsæt i Erhvervspolitikken ”Erhverv i vækst” (2023) og kommunens erhvervsprofil skal en helhedsorienteret planlægning for erhvervsområder understøtte kommunens ambitioner for erhvervsvækst. Samtidig skal planlægningen forholde sig til den grønne omstilling, energieffektivisering og overgangen til vedvarende energi. I 2024 er der af ISIS Group udarbejdet en Erhvervs- og Uddannelsesanalyse for Haderslev Kommune, der beskriver kommunens erhvervsprofil. Analysen baseret på en kombination af registerdata, interviews og deskresearch.

Haderslev Kommune er en robust og mangfoldig erhvervskommune. Der ses en stabil vækst i den private beskæftigelse, der dog ligger under regions- og landsgennemsnittet. Der er få store virksomheder, men stor mangfoldighed af veldrevne SMV’er inden for industri, transport, fødevarer. handel, bygge & anlæg. Herudover er der førende/specialiserede inden for metal- og maskinindustrien (fx Danitech, XYachts, Gram Clean Air). Der er potentiale i det fortsatte fokus på erhvervsudvikling når det gælder klynge- og værdikæderelationer samt iværksætteri.

Det samlede billede er robusthed og stabilitet, hvor erhvervsudviklingen ikke er afhængighed af enkeltvirksomheder og specifikke brancher. Generelt tilbyder kommunen gode rammevilkår på flere parametre så som den geografiske beliggenhed med god adgang til motorvejsnettet samt nærhed til det danske og nordeuropæiske marked, adgang til ledige erhvervsarealer samt lave driftsomkostninger.

Kilde: ISIS GROUP

Analysen peger på, at der er store fordele ved en tættere kobling mellem erhvervs- og uddannelsesindsatser. Samlet peges på en række overordnede indsatsområder og anbefalinger:

• Bedre match mellem udbud/optag på uddannelser og kompetencebehov
• Styrket samspil mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner
• Tiltrækning af virksomheder og investeringer til Haderslev
• Attraktive rammer for bosætning og tiltrækning af arbejdskraft
• Styrket iværksætteri
• Understøt SMV’ernes arbejde med grøn omstilling

Fysisk kan virksomhederne både opnå forretningsstrategiske fordele af motorvej E45, en jernbane-forbindelse og en lufthavn. Linjeføringen for ny midtjysk motorvej er fastlagt, og skaber grundlag for udvikling af motorvejsnære arealer med fokus på logistik/transporttunge erhverv.

En høj prioriteret indsats er derfor videreudvikling af erhvervsområderne ved Haderslev Nord og Hammelev Vest, hvor der i kraft af kommuneplantillæg arbejdes på et plangrundlag, der sikrer den efterspørgsel der er på erhvervsarealer.

Herudover er der stigende interesse for erhvervsarealer i Langkjær, i den sydlige del af Haderslev by, hvor Haderslev Kommune har solgt arealer og løbende er i dialog med interessenter.

Det er væsentligt, at der fortsat sikres et varieret udbud, med forskellige typer af erhvervsgrunde og i tilknytning hertil gives mulighed for at der på tilstødende arealer kan produceres strøm til primært egen forsyning. Herudover vil understøttelse af eksisterende virksomheders udviklingsmuligheder fortsat være et fokus i den fremadrettede planlægning.

Haderslev Kommune tilbyder en stærk og konkurrencedygtig placering for nye og etablerede virksomheder. Mod nord er Haderslev Kommune en del af Trekantområdet - ét af Danmarks største vækstcentre. Cirka 30 minutter mod syd ligger Danmarks største eksportmarked og porten til Europa. Sidst, men ikke mindst, er Haderslev Kommune en del af Sønderjylland. Motorvej E45, en jernbaneforbindelse og tilmed en lufthavn er væsentlige elementer i erhvervsudviklingen. Hærvejsmotorvejen vil få tilslutning mellem afkørsel 67 Haderslev N, og afkørsel 68 Haderslev V, når denne del finder finansiering. Videreudvikling af erhvervsområderne ved Haderslev Nord og Hammelev Vest (blå cirkler på kort) har derfor høj prioritet.

Se nærmere redegørelse for arealbehovet til erhvervsformål her